lørdag 19. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Har du styr på vinterdæk reglerne inden skiferien? – Nabolande stiller større krav end Danmark!

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Få styr på reglerne for vinterdæk inden skiferien

I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk, men det er det i mange af vores nabolande og ned gennem Europa, og flere steder er der krav til dækkets mønsterdybde – højere krav end de danske. Få styr på vinterdæk-reglerne her og undgå bøder og kom sikkert frem.

Kører du på skiferie denne vinter, skal du være opmærksom på reglerne i de lande, du kører igennem. Ikke kun fordi, det er surt at få en bøde, men fordi der er særdeles gode grunde til at benytte vinterdæk, snekæder og pigdæk i vintervejret. For der ér forskel på sommerdæk og vinterdæk! Både gummiet og mønsteret i vinterdækkene har særlige egenskaber, der sikrer ordentligt vejgreb i koldt, vådt eller snevejr, og som reducerer risikoen for akvaplaning.

Vores nabolande stiller højere krav til mønsterdybden

Kravene til dine dæk er væsentligt højere i mange af vores nabolande end herhjemme. I Danmark kan du slippe afsted med en mønsterdybde på 1,6 mm, mens både Sverige, Norge og Finland forlanger 3 mm mønsterdybde.
Så selvom du allerede kører med vinterdæk, skal du få tjekket mønsterdybden før afgang. Slidte dæk udgør en stor risiko for din sikkerhed – og kan resultere i høje bøder.
1.200 kr. i Sverige, og du får ikke lov til at køre videre, og 750 kr. pr. dæk i Norge.

Slidte dæk går ud over bremseevne og vejgreb

Teknisk chef for Bridgestone, Jesper Sørensen forklarer her, hvorfor 1,6 mm er alt for lidt:

– 1,6 mm mønsterdybde giver dig kun 16 % vejkontakt, når du kører 75 km i timen! Og det går kraftigt ud over dit vejgreb og din bremsevne. Risikoen for akvaplaning er øget betragteligt og forekommer ved lavere hastighed end med nye dæk. Og forskellen er endnu større, når bilen er ferielæsset, og du kører 130 km/t på motorvejen.

Den tekniske chef for verdens største dækproducent anbefaler en mønsterdybde på minimum 4 mm for vinterdæk.

Find den fulde liste over vinterdæk-regler herunder

Også i Tyskland, Østrig og Luxembourg er vinterdæk lovpligtige (i Tyskland med snefnugsymbol), her er der ingen krav til mønsterdybden. Schweiz, Frankrig og Italien kan vinterdæk og eventuelt snekæder være påbudt ved skiltning lokalt.

Få den fulde liste over vinterdæk-reglerne, inden du sætter kursen mod fjelde eller alper – det er godt for din sikkerhed og for din pengepung!

Reglerne finder du her

Kilde: Bridgestone

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

I morgen er der sjov for de mindste: Miniton i Brønderslev Badminton Club

Næste indlæg

Politiet med status ved skoleveje: 4000 forseelser på en uge

Næste indlæg

Politiet med status ved skoleveje: 4000 forseelser på en uge

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.