Forhåbentlig summer Østsidehallen af forventning fra ØBI´s trofaste publikum, når de møder Serie 1 holdet IF Mols kl. 19.30 i Region Cup Nord Finalen. ØBI har ikke tidligere spillet i sådan en Cup finale, så alle er spændte på udfaldet. Klubben håber på at så mange som muligt vil komme og heppe på de blå ØBI spillere, så derfor er der som sædvanligt gratis Entre & Kaffe. Øl og vand, slik mm kan købes i hallens cafeteria.
Pressekontakt hos ØBI Herre Håndbold, Gregers Vith Jensen siger til Brønderslev Avis:” Drengene håber selvfølgelig alle på sejr og gerne foran vores sædvanlige store heppekor fra byens befolkning. En finale sejr vil sætte et stort flot punktum på vores sæson, hvor vi næsten nåede frem til kvalkampe om oprykning til Danmarksserien, så vi vil gøre vores allerbedste for at vinde Cup Finalen. Vi håber på stor opbakning!”
Brønderslev Avis ønsker god vind til ØBI.