Brønderslev Kommune har udviklet en guide til hvad du selv kan gøre for at fremme godt naboskab
Håndbog i god nabokarma
Her er din grundguide til årstidernes forskellige gøremål. Så kan du få luget ud i ukrudt, klippet hækken og ryddet for sne, alt imens du samler god nabokarma på vejen.
Giv din nabo en high five når du ser ham eller hende rydde vejen for dagens gode karma.
Hæk og bevoksning
Selvom du går efter looket “vild med vilje”, skal bevoksningen på din grund have en kærlig hånd engang imellem. Alt efter hvilken type hæk du har, skal den klippes således, at den ikke vokser ind over fortovet eller generer naboen. Og kig lige efter om træerne eller anden bevoksning trænger til en tur, når du nu er i gang. Tag din nabo i hånden og skab god karma ved at hjælpe hinanden med arbejdet.
Du kan læse mere om grundejerens forpligtelser ved beskæring her.
Alt efter hvilken slags hæk du har, vokser den i mellem 20-60 cm om året! Det er næsten
ligeså meget nedbør, der kommer på et helt år i Danmark.
Hegn
Som udgangspunkt skal et hegn placeres midt i skellet mellem dig og din nabos grund, og være 1,8 meter højt.
Så selvom et hegn på 3 meter, malet i glimmer lige er sagen for dig, er det ikke sikkert, din nabo synes det samme. Hvis I ikke kan blive enige om hegnets størrelse og udseende. Så tag kontakt til hegnasynet før karmaen får et knæk. Hegnssynet forliger dig og din nabo eller træffer afgørelse i tvister om vedligehold, rejsning, ændring og sløjfning af hegn
Du kan læse mere Hegnssyn ved at klikke her.
Snerydning
Når årets første sne falder, skal du huske at rydde dit fortov og din sti fri for sne. Forebyg det eventuelt med grus og salt, hvis vejrudsigten ser hvid ud. For kan skraldemanden ikke komme ind til dit affald, så lader han det nemlig stå. Falder han, avisbuddet eller en forbipasserende, hænger ansvaret på dig. Så kom ud og skovl ekstra karmapoint ind på kontoen og få dagens gratis motion inden kl. 7.
UNDGÅ KOLD LUFT MELLEM JER
1.000.000.000.000.000.000.000.000
Hvert år falder der mindst en septillion – det er altså 24 nuller der skal bagved – snefnug fra himlen.
Du kan læse mere om regulativ for vintervedlige holdelse og renholdelse af veje, stier og pladser her
Ukrudt
At luge ukrudt, samle affald og feje er blot nogle af de ting, der giver ekstra point på karmakontoen. Så selvom, du synes, det pynter med lidt ukrudt mellem fliserne, skal det fjernes. Det gælder først og fremmest fortovet, som din nabo også bruger. Men rendesten, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender skal også holdes fri for forurenende affald og snavs. Så buk dig ned og saml ekstra karma op.
Du kan læse mere om regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser her
Affald
Ser du noget affald på din vej, så lad det ikke ligge i håb om, at det blæser hen til naboen. Saml affaldet op, og skab god nabokarma. Måske kan du endda tjene en ekstra skilling på pant.
Flag
Husker du ikke at tage flaget ned, flager du ikke blot for fanden – det er også dårlig skik. En tommelfingerregel er, at du må flage fra solopgang til solnedgang, dog ikke før kl. 08.00. Et afbleget, laset eller snavset flag pynter ikke, så husk at skifte det, hvis det trænger. Opnå god nabokarma og hejs flaget på din nabos mærkedage.
Kilde: Brønderslev Kommune