’Øget holdbarhed’ er sammen med ’planter i mejeriprodukter’ blandt emnerne for de ni nye forskningsprojekter, som Mejeribrugets ForskningsFond har valgt at prioritere.
Hvordan kan mælkesyrebakterier forlænge mejeriprodukters holdbarhed? Kan ost få folk til at spise flere grøntsager? Og hvordan minimerer mejerierne deres brug af rengøringsmidler og vand i rengøringen?
Det er i grove træk emnerne for tre af de ni meget forskellige forskningsprojekter, som Mejeribrugets ForskningsFond har indstillet til at modtage økonomisk støtte.
Bæredygtighed sætter sit præg på flere af projekterne. Det gælder fx de to udvalgte projekter i kategorien ’fødevaresikkerhed’, der sætter fokus på henholdsvis holdbarhed og planter i mejeriprodukter.
I det ene projekt skal Thise Mejeri, Mammen Mejerierne og Arla Foods Ingredients være med til at undersøge, hvordan mælkesyrebakterier kan hæmme uønsket bakterievækst i mejeriprodukter.
”Det skal give mejerierne ny viden om, hvordan man med hjælp fra mælkesyrebakterier kan forlænge produkternes holdbarhed og derved undgå madspild, selvfølgelig uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden,” forklarer chefkonsulent i Mejeribrugets ForskningsFond Grith Mortensen.
Det andet projekt i kategorien skal undersøge, hvad der sker, når man blander planter og mælk sammen i såkaldte hybridprodukter.
”Der er ikke tvivl om, at planteprodukter fremover vil indgå i nogle mejeriprodukter, og derfor skal vi vide mere om, hvad det betyder for indholdet af skadelige bakterier. Når man blander de to produkttyper – mejeri og planter – får produktet en anden sammensætning, end den vi kender fra rene mejeriprodukter, og det giver bakterierne nogle andre vækstbetingelser. Projektet har særligt fokus på jordbakterier fra planterne, idet de potentielt kan danne såkaldte toksiner, som er uønskede i slutprodukterne,” fortæller Grith Mortensen.
”Mejerierne er meget opmærksomme på, at nye produktionsformer og blandinger under ingen omstændigheder må påvirke fødevaresikkerheden i negativ retning. Derfor er der behov for at få en helt grundlæggende forståelse af samspillet mellem mælk og planter,” understreger hun.
Ost og rengøring i klimaets tegn
I kategorien ’fødevaredesign, teknologi & bioteknologi’ har fonden udpeget fire meget forskellige projekter, heriblandt projektet ’Hvordan ost kan fremme en grøn spiseadfærd’. Det skal skaffe mere viden om, hvordan man kan udnytte ostens umamismag til at få grøntsager til at ’glide lettere ned’, og derved få forbrugerne til at spise en mere plantebaseret kost uden at droppe mejeri.
Et andet projekt med bæredygtigt præg handler om optimering af CIP-rengøringen (rengøring i lukkede systemer) på mejerierne, så påvirkningen af miljøet minimeres. Ved hjælp af matematiske modeller vil man kunne beregne, hvor lidt rengøringsmiddel og vand der skal bruges og hvilken temperatur, der skal anvendes for at rengøringen fortsat er sikker og samtidig bæredygtig.
De sidste to projekter dykker ned i mælkens mindste dele ved at undersøge, henholdsvis hvordan man kan fremstille en specifik proteiningrediens, og en teknologi til at forudsige smagen i det færdige mejeriprodukt.
Fokus på tarmens hemmeligheder
Tre af de ni udvalgte projekter befinder sig i kategorien ’sundhed og ernæring’.
Et projekt sætter luppen på de mikroorganismer der lever i menneskets mave-tarmsystem. Mere specifikt handler det om, hvilken rolle laktosen (mælkesukkeret) i fermenterede mejeriprodukter spiller for tarmens mikrobiota, altså blandingen af mikroorganismer, som findes i vores mave-tarmsystem.
”Vi vil gerne vide mere om, hvordan laktose optages og udnyttes i kroppen, og hvordan laktosen kan være med til både at hæmme og fremme væksten af nogle af de mikroorganismer, der lever i mave- tarmsystemet. Den mikrobielle sammensætning har nemlig betydning for vores generelle sundhed, men ser også ud til at påvirke forhold som fedme og vores kognitive evner. Der er efterhånden en bred erkendelse af, at mave-tarmsystemet spiller en virkelig væsentlig rolle for vores sundhed, så vi glæder os til at blive klogere på det komplekse økosystem, vi alle bærer rundt på, men stadig ved alt for lidt om,” siger Grith Mortensen.
De andre projekter i kategorien sætter fokus på gravide og børn. Sammenhængen mellem indtag af mælk, og hvordan børn, fra fosterstadiet til slutningen af teenageårene, vokser samt deres risiko for knoglebrud og type 1 diabetes er emnet for det ene projekt. Det andet handler om gravide og ammende kvinder, der samtidig er vegetarer. Forskerne vil undersøge, hvor meget et dagligt indtag af mælk bidrager med i forhold til jod, jern og vitamin B12. Projektet kigger også nærmere på forskellen mellem at indtage B12 i form af henholdsvis piller og mælk.
Mejeribrugets ForskningsFond forventer at mejeribruget samlet vil bruge ca. 16 mio. kr. på de ni projekter, som fonden har fundet særligt vigtige. De udvalgte projekter får typisk tildelt økonomisk støtte, som dækker halvdelen af et projekts omkostninger. Herefter er det op til forskerne selv at finde den resterende del af finansieringen – fx via det universitet, de er tilknyttet, fra fonde eller fra de deltagende virksomheder.
Kilde: Mejeriforeningen