Brønderslev Avis udsendte medarbejder, satte sig for at finde ud af hvad der lå bag firmaet, Gellack By Jasmin, et lille lokalt firma skribenten ofte støder ind i på de sociale medier, sammen med nogle fotos af fantastisk flotte negle i alverdens farver og former, det skulle altså tjekkes ud.
På adressen, Verdisvej 14 i Brønderslev træffer vi så indehaver Jasmin Huynh. Det viser sig at være en sød ung pige, lige fyldt 21 år der står bag disse små kunstværker som folk får malet på deres egne eller deres nye gelnegle, når der skal festes eller bare ske noget nyt.
Jasmin fortæller at hun sluttede på Brønderslev Gymnasium for to år siden og har siden da tjent sine penge i sin hyggelige hjemmesalon. Lokalet som hendes dygtige far byggede til hende under Corona epidemien i 2020, han kunne jo ikke komme på arbejde, vi skulle jo alle blive hjemme sagde Mor Mette, så han byggede Jasmin´s lille salon i stedet.
Neglesalonen ligger nemlig i et lille træ-anneks, der ligger lige op ad familiens hus, så det er lidt ligesom at gå på arbejde som alle andre, fortæller Jasmin, som skal ud fra privatlivets trygge rammer i hjemmet og over i salonen, hvor det er business der tæller. Hun har selvfølgelig udstyret med momsnummer, så Gellack By Jasmin er helt legal, det er faktisk hendes eneste indkomstkilde.
Hun startede med neglene i gymnasiet som 17-årig, det startede med et såkaldt startkit fra firmaet NAILSTER, et firma som hun stadig holder ved den dag i dag, fordi de er professionelle og deres produkter holder 100%, derfor har NAILSTER og jeg også indgået et godt samarbejde og jeg kører kun med deres produkter i min lille salon, siger Jasmin.
Hun har ikke faste åbningstider, dette fordi hun elsker sit job og derfor tager hun kun kunder ind så længe det er sjovt, så en ugentlig åbningstid på 25 – 30 timer er normalen. Kunder kan hun vælge til og fra som hun lyster, hun behøver ikke reklamere for sin butik, den allerbedste reklame kommer jo fra tilfredse kunder som anbefaler hende til deres veninder og dem er der mange af heldigvis.
Hun har egentlig meget erfaring, uanset hun kun er 21 år, hun har endda været med sin mor på job i 3 måneder i Nuuk på Grønland, så mens moder Hahn passede sit job på kontoret, så lavede Jasmin negle hos en Fodterapeut, hvor hun var lejet ind som negletekniker. Det viste sig at blive en uhørt populær ting i Nuuk, der har vist ikke været sådan en Negle Salon der tidligere, kunder var der i hver tilfælde rigeligt af, griner Jasmin.
En fremtid i erhvervet som negletekniker synes at tegne sig for Jasmin, hun har tilmeldt sig en workshop i Aalborg i oktober, hvor underviserne er blandt de allerbedste negleteknikere i hele Skandinavien, så fremtiden synes banet for for hende, negle og dekorering af dem bliver vist levevejen frem over.
Bemærk nogle af de mange små motiver der er på nogle af neglene, dem maler Jasmin på neglen i frihånd, så der er noget der falder i alles smag hos Gellack By Jasmin, kunderne er da også mellem 15 og 72 år gamle, så ring og bestil en tid hos Gellack By Jasmin næste gang du skal til bryllup eller bare føler dig i festhumør, hun sætter kulør, både på hverdagen og dine negle.