Fårup Sommerland kan igen køre på fuld kraft
Sundhedsmyndighederne har lempet på kravene ved de store forlystelser – og det betyder meget højere kapacitet og mindre ventetid ved Saven, Orkanen, Falken, Lynet og Hvirvelvinden!
Fra i morgen tirsdag d. 7. juni kan Fårup Sommerland igen fylde alle sæder, når blot der bæres mundbind på turen.
Fårup Sommerland opfordrer derfor alle til at medbringe deres eget mundbind.
I alle øvrige forlystelser er det ikke nødvendigt at bære mundbind.
Har I ikke selv mundbind, så sælges de i parken for 5,- pr. stk.
Regeringen og Styrelsen for Patientsikkerhed har givet grønt lys til den øgede aktivitet i rutsjebaner og andre hurtigkørende forlystelser når blot der bæres mundbind og mundbindene skiftes efter hver tur.
Parken vil derfor have højere kapacitet og mindre kø.
️
Se hjemmesiden med flere svar omkring corona og besøg i Fårup
Masser af aktivitet til september med spændende besøg i parken
Til september får Fårup Sommerland besøg af nogle værre barylere! Onkel Reje, Hr. Skæg og Ramasjang Mysteriet gæster nemlig skoven.
Det bliver en fest med sjov, spas og ballade – og både børn og voksne er inviterede.
Se hvornår på Fårup Sommerlands eventoversigt
Kilde: Fårup Sommerland