• Indsend nyhed
torsdag 8. juni 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
24. april 2023
in Det sker, Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Forårsforedrag på Vildmosemuseet

Forårsforedrag på Vildmosemuseet

 

Det er blevet forår og tid til årets første foredragsrække på Vildmosemuseet i Brønderslev. Hør mere om det nye kulturområde i byen, om da Brønderslev hed Vester Brønderslev og få gode fortællinger fra museets samling.

DET NY VILDMOSEMUSEUM I BRØNDERSLEVS NYE KULTURHUS
Det første foredrag finder sted tirsdag den 25. april kl. 19.00. Museumsdirektør Anne Provst fortæller om planerne for det ny Vildmosemuseum I Brønderslevs nye kulturhus.

Det er mange år siden de første planer for at nyt Vildmosemuseum så dagens lys, og tankerne om et nyt museum i Brønderslev eller i omegnen af Brønderslev har været drøftet lige siden. Helt aktuelle blev planerne dog, efter at det gamle Vildmosemuseum på Paukjærgård lukkede i begyndelsen af 2019, og den nye museumsbygning blev købt i 2021. Det ny Vildmosemuseum kommer til at ligge på Nørregade 35, i hjertet af Brønderslev, i en af de ældste PN bygninger.

I 2022 gik museet sammen med Brønderslev Kommune og Fonden Fabrikken i et projekt for at afsøge mulighederne for at etablere et kulturhus på kanten af parken i de gamle fabriksbygninger. Kulturhuset kunne rumme både museum, biograf, teater og restaurant. Til foredraget kan du høre mere om hvor langt planerne for Det ny Vildmosemuseum er, og hvad tankerne om det rummer.

KØBMANDEN OG KROBYEN
Det andet foredrag er tirsdag den 23. maj kl. 19.00, hvor museumsinspektør Anders Kilgast Jensen fortæller om krobyen ved landevejen øst for Brønderslev.

Bliv klogere på, hvilken betydning landevejen fik for byens udvikling, hvem der bosatte sig der, og hvorfor den egentligt blev placeret hvor den gjorde. Hør nærmere om flere af de erhvervsdrivende i området ved kroen og særligt købmand Henning Henningsen, der grundlagde bryggeriet Brønderslevhus bliver sat i scene. Historierne fortæller træk af Brønderslevs historie fra starten af 1800-tallet og frem til 1921.

FUND OG FORTÆLLINGER FRA MUSEETS MAGASIN
Det tredje foredrag foregår onsdag den 14. juni kl. 19.00. På kulturhistoriske museer opbevares uudstillede genstande på et magasin. Men hvad er et magasin? Hvordan fungerer museets arbejde med genstandene, og hvordan vurderer og håndterer museet vores kulturhistoriske genstande?

Dette er blot få af mange gode spørgsmål som du kan få besvaret til foredraget, hvor museumsinspektør Lise Hansen tager flere genstande frem og knytter gode fortællinger til.

Praktisk information:
Pris: 75 kr. pr foredrag inkl. kaffe, betaling foregår kontant eller med mobilepay
Varighed: 1,5-2 timer
Adresse: Vildmosemuseet, Nørregade 35, 9700 Brønderslev
Tilmelding: Ikke nødvendig

Kilde: Vildmosemuseet

Next Post
Hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse, men Nordjylland har brug for flere

Hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse, men Nordjylland har brug for flere

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.