Ændringerne i reglerne for ressourceforløb, som en enig forligskreds har aftalt, forhindrer ikke, at borgerne kan ende i årelange forløb på en alt for lav ydelse, lyder kritik fra FOA.
Kun de ældste borgere over 50 år, som er ramt af sygdom, har et handicap eller andre komplekse problemer, der holder dem fra arbejdsmarkedet, kan for alvor se frem til en række ændringer af reglerne for førtidspension og fleksjob.
I den nye aftale, som forligskredsen bag den udskældte førtidspensions- og fleksjobreform netop har indgået, er det nemlig alene de ældste, som fremover ikke risikerer at blive udsat for gentagne ressourceforløb, der kan få dem til at blive hængende i en uafklaret situation år efter år.
Den nye aftale rummer ellers en fin intention om, at ressourceforløb fremover højst må vare tre år mod de gældende fem. Men ligesom i dag, vil der for borgere op til 49 år kunne følge flere forløb lige efter hinanden.
”Borgere i 40’erne kan stadig være i forløb i op til fem år, og for dem under 40 år, er der ingen grænser for antallet af forløb, så de kan stadig havne i et rent mareridt. Det betyder, at de i årevis og uden bagkant kan blive fastholdt på en ydelse, der er lige så lav som kontanthjælp. Det er ikke værdigt,” siger forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen, der kalder aftalen uambitiøs.
Aftalen afskaffer ressourceforløb for borgere med mindre end seks år til pensionsalderen, og det er der god fornuft i. Men det er en gratis omgang, for de fleste vil være berettiget til seniorpension, pointerer forbundssekretæren:
”Men det giver rigtig god mening, at vi ikke længere skal se ældre borgere blive halet rundt i møllen, uden at der reelt er perspektiv i indsatsen,” siger hun.
Siden førtidspensions- og fleksjobreformen blev vedtaget i 2013, er et stigende antal FOA-medlemmer kommet i klemme i systemet, hvor der ofte også går alt for lang tid, før en regulær indsats for den enkelte borger kommer i gang. Det forsøger den nye aftale at adressere ved at indføre en indsatsgaranti på et halvt år. Uden indsats, skal sagen til rehabiliteringsteamet.
”Men så længe man ikke overdrager beslutningskompetencen til rehabiliteringsteamet – og den beslutning har politikerne udskudt – gavner det næppe den enkelte borger. Reelt bliver der bare sat en overvågning af kommunerne i gang. Det er ikke en særlig stærk sanktion, hvis garantien ikke overholdes,” siger Maria Melchiorsen.
Endelig er det fint, at aftalen indfører en ret til at få en jobformidler. Det vil bestemt gavne nogle borgere. Men pas på med at have alt for enøjet et fokus på de virksomhedsrettede indsatser, lyder appellen.
”Vi taler om mennesker med komplekse udfordringer. Derfor er det vigtigt, at der tages afsæt i den enkeltes særegne situation. Så vi skal huske de mange andre typer indsatser, som fx mentor, terapiforløb, misbrugsbehandling, tværfaglig udredning og sundhedsfaglige indsatser,” siger Maria Melchiorsen.
Forligskredsen bag førtidspensions- og fleksjobreformen skal i det kommende år fortsat se på forbedringer af ikke mindst fleksjobområdet. Her håber Maria Melchiorsen blandt andet at se adgangen til fastholdelsesfleksjob lettet.