Artikelfoto: Ørredsøen i Ny Thorup Fiskepark, ser indbydende ud! Foto Tex.
Hvad pokker gør man hvis man er fysisk frisk og mega træt af indendørslivet? Corona karantænen hænger langt ud af halsen på de fleste her efter de første to ugers tid med et Danmark i dvale. Men hvad kan man gøre selv for at bryde mønsteret i den fortrinsvis indendørs dagligdag og hive ungerne væk fra diverse skærme, uden at komme i karambolage med forordninger om forsamling over 10 personer mm.
Tjae, jeg startede scooteren op og rullede ud i Brønderslev og omegn og endte i første omgang i Ny Thorup Fiskepark, hvor der atter var til at komme til at fiske, i hvert tilfælde i de to af søerne, efter problemer med højvande efter alt regnen tidligere på måneden. Der holdt kun to biler på P-pladsen, så ikke et sted der er overrendt, Jacob Frejlev der driver Put and Take Parken siger da også at der ikke har været det store besøgstal på det seneste. Men om det er pga coronaen eller den høje vandstand, vides ikke.
Derefter gik turen det korte stykke, hen til Serritslev Fiskepark på Ågaardsvej 35A, hvor der også var rigeligt med plads, forsøgte at ringe kontaktpersonen på søens hjemmeside op til en kommentar, men uden held. Men der var også rigeligt med plads og med 25000m2 søer, så skulle der være plads til selv en stor familie med mange børn.
Så hvis du skulle få lyst til at hive ungerne, en kande kaffe og en madpakke under armen og smutte ud og fiske i en af omegnens Put & Take søer, så er de altså ikke overrendt, endnu da..