torsdag 19. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

EN STOR DAG for Øster Brønderslev Idrætsforening!

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder, Sport

 

Øster Brønderslev Idrætsforening indkaldte til pressemøde tirsdag aften på ØBI´s stadion Elmevej 122, hvor hovedbestyrelsen ville offentliggøre 3 nye og flotte sponsorater.

Gaven fra SPAR.

Foto: ØBI Formand Cecilie W. Matthiasen og SPAR Købmand Jan Jæger omkranset af ØBI spillere i deres nye spilletøj. Jan Jæger står ved checken til klubben. Foto Tex

Først blev byens kendte SPAR købmand, Jan Jæger, præsenteret som ny trøjesponsor på to af klubbens senior hold, og minsandten om ikke Jan også havde medbragt et stor check på ikke mindre end 40.000,- gode danske kroner til ØBI.

Købmand Jan Jæger har nemlig gennem hele COVID-19 krisen mærket en markant salgsfremgang og en stor lokal opbakning. Dette har resulteret i en rigtig flot meromsætning i butikken i forhold til samme periode sidste år. ”Lokalsamfundet viser igen, at vi kan rykke sammen når kriserne raser, og værne om vores fantastiske lokalsamfund”.

Jan Jæger ville rigtig gerne give noget igen til alle sine kunder, og det gør han nu, ved at give noget til hele byen gennem den lokale idrætsforening ØBI. ”Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden gennem denne tid. Derfor vil jeg gerne støtte byens store samlingspunkt for vores børn og unge. Det er vigtigt for byen, at sådanne steder også er her i fremtiden”.

ØBI har haft det svært, da alt idræt måtte ophøre i marts måned, og at derfor ikke kom nogle indtægter til foreningen. Så den store og generøse check falder på et tørt sted, og er medvirkende til, at ØBI kan komme på den anden side af krisen med et fornuftigt regnskab. Nu er der heldigvis åbnet for idrætten igen og byens børn og unge dyrker deres idrætter på livet løs.

By & Land

Omegnens Landmænd ville også være med og give et bidrag til sammenholdet i byen og i klubben, derfor har de samlet sig og givet et sponsorat til ØBI. ØBI har i den forbindelse fået sat et stort banner op ude på stadion som tak for støtten.

Foto: I midten af alle spillerne, står Frans Heltoft og Klaus Dam foran skiltet på stadion der vidner om støtten fra landbrugene i området. Foto Tex

Frans Heltoft og Klaus Dam var mødt op for at repræsentere landmændene til Pressemødet og forklarede, at bønderne jo var en stor del af lokalsamfundet og ofte satte et stort synligt aftryk på dagligdagen, når der køres gylle ud, der skal høstes eller noget andet arbejde på markerne. ”Vi er jo somme tider ”lidt” i vejen, så det er en god måde at sige tak for tålmodigheden”.

Så for at sige lidt mere end bare, Tak for tålmodigheden til de byboere, der pænt venter når vi mødes på vejene rundt om, ville delegationen gå ind og støtte byens Idrætsforening økonomisk, som et samlet tiltag for at vise at bønderne skam også står bag byen og alle aktiviteterne i idrætsforeningen.

Ny Stadionsponsor.

Foto: Cecilie W. Matthiasen og Installatør Svend Jensen i hver sin ende af skiltet der fortæller om hvad ØBI stadion hedder fremover. Foto Tex

Endelig Kunne Formanden for ØBI, Cecilie W. Matthiasen samt hovedbestyrelsesmedlem Lars Juul, præsentere Brønderslev Elteknik A/S som ny sponsor for klubbens fine fodboldstadion. Det hedder nu Arena Brønderslev Elteknik A/S

Svend Jensen står bag firmaet, Brønderslev Elteknik A/S fra Brønderslev, men han bor selv i Ø. Brønderslev og har en søn der spiller på et af klubbens talentfulde ungdomshold.

Svend fortæller at han sponsorer stadion, for at støtte op om sporten sin by og at han håber at det kan gøre hverdagen lidt nemmere for alle de frivillige folk sådan en forening indeholder, uanset om det er fodbold eller håndbold der dyrkes. Det er superflot, at mange af folkene stiller op frivilligt efter en lang arbejdsdag, ofte endda for andres børn skyld, så en ting er sikkert, uden de frivillige ingen sport. Det er den største aftale som der er tegnet i ØBI i nyere tid, og det kan tydeligt mærkes både hos spillere og bestyrelsesmedlemmerne ”Taknemmelighed er virkelig det vi føler.

En stor taknemmelighed for alle de lokale som bare ønsker Idrætsforeningen, og jo i høj grad alle vores unge mennesker, det aller bedste” ”Disse sponsorater er jo alt afgørende for dette års regnskab, og har stor betydning for, hvad vi kan tilbyde de unge den næste sæson. Vi er meget glade” slutter ØBI Hovedformand Cecilie W. Matthiasen.

Foto: De glade givere, fra venstre. Frans Heltoft, Klaus Dam, Jan Jæger samt Svend Jensen. Foto Tex

Franz Heltoft, Klaus Dam og Svend Jensen vil ikke ind på beløbenes størrelse, da avisens udsendte spørger ind til dette, det holder vi mellem os og ØBI´s Hovedbestyrelse griner de.

 

 

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

”Brandmand Sam – klar til action” i morgen i BASbio

Næste indlæg

”Vores mand i Amerika” Ulrik Thomsen i historisk film i BASbio

Næste indlæg
”Vores mand i Amerika” Ulrik Thomsen i historisk film i BASbio

”Vores mand i Amerika” Ulrik Thomsen i historisk film i BASbio

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.