Foto: Mads Juul Storgaard sidder ved skærmen. Foto Tex
I 2018 startede ØBI en E-sport afdeling op i klubben i Ø. Brønderslev, man havde skaffet de mange penge til udstyr via fondsøgning og sponsorer. E-sport ligger blandt de hurtigst voksende idrætsgrene i Nordjylland det sidste års tid, sporten tilbydes i mange forenings regi. Ildsjælen bag afdelingen i ØBI er Bent Jensen, der også er nuværende Formand for Brundur East.
Klubben består i dag af cirka 30 aktive spillere i alderen 8 – 18 år, det svare til at man kan stille med 5-6 hold. Hvert hold i Brundur East, træner 2 timer om ugen, så klubben afvikler 3 træninger hver uge, på mandage og tirsdage. Klubben kan sagtens rumme flere spillere, man skal bare koble flere træningsdage og trænere på, da Brundur East er eneste bruger af spillelokalet i Østsidehallen.
Brundur East deltager endnu ikke i etableret spil eller serie, men har dog været ude til et enkelt stævne, for at de unge knægte skulle snuse til konkurrenceformen af skydespillet Counter Strike Global Offensive, i daglig tale CS:GO.
Bent Jensen og resten af hans bestyrelse, vil gerne dygtiggøre spillerne i Brundur East og søger derfor Trænere til klubben som kan hjælpe med til at udvikle de unge spillere yderligere, det gør ikke noget hvis man ikke har ret meget lederuddannelse, for sammen med DGI tilbyder klubben kurser, f.eks. E-Sport Træner Grunduddannelse og mange andre værktøjer til nye ledere. Interesserede kan kontakte Bent og Brundur East på klubbens Facebookside.
Bent Jensen udtaler til Brønderslev Avis, – At vi er meget tilfreds med det første år med E-Sport i Brundur East, vi har perfekte faciliteter her i Østsidehallen, vi døjer kun med at alle PC´erne varmer lokalet gevaldigt op, det er jo ikke så galt i vintertiden, men om sommeren bliver det hurtigt alt for varmt. Så vi har søgt nogle lokale fonde om penge til en Aircondition og et udsugningsanlæg, som kan udskifte luften og fylde lidt frisk luft ind i lokalet, så vi kan ånde på selv de varmeste dage.
Hvis nogen har lyst til at møde op til en træning, så er man meget velkommen, slutter Bent Jensen af, – kig på Facebook siden og se hvornår vi træner mandag og tirsdag.