I starten af december åbner forretningen ”Dyregrotten” på Bredgade 10, i den gamle IN@STORE, i midtbyen, tæt på Stjernekrydset. Det er efterhånden nogen tid siden, at Brønderslev senest havde en forretning kun for og med dyr. Indehaver er lokale Inger Fransiska Hansen.
På åbningsdagen har Dyregrotten 20% på alle varer, undtagen på levende dyr. Forretningen huser et stort udvalg i levende dyr, alt fra fisk til reptiler, men også et stort udvalg af foder og legetøj til kæledyr. Dyregrotten tilbyder endda at levere foder gratis ud af huset til hunde og katte i Brønderslev by, hvis man ikke lige kan have det med selv.

De første tre kunder der medbringer deres hunde på selve åbnings dagen, får en gratis Hunde Julekalender. Det samme gælder de første tre katte ejere der har selfie eller medbringer katten i forretningen, som belønning er der er en julestrømpe til katten.
Første åbningsdag i Dyregrotten er mandag d. 2. december kl. 10 i Bredgade 10.