Legeheltene afholder, Det Virtuelle Helteløb d. 13.-14. juni – et familieløb, hvor superhelte over hele landet løber sammen, men hver for sig. Løbet afvikles i samarbejde med Rema 1000 der også støtter Legeheltenes virksomhed rundt om på landets hospitaler.
Alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og være med i et fællesskab i en tid, hvor vi er nødt til at være langt fra hinanden. Vi savner løb, leg og gode kammerater – og derfor vil vi samles om til Det Virtuelle Helteløb.
Som deltager i Det Virtuelle Helteløb får du blandt andet:
⚡️Din helt egen heltekappe og heltemaske
⚡️Startnummer til at sætte på din løbe t-shirt
⚡️Diplom der viser, at I deltog i Det Virtuelle Helteløb
Prisen for deltagelse er 100 kr. pr. person (+ fragt), og udover at få en sjov oplevelse, støtter du, sammen med REMA 1000, Legeheltene, som sætter gang i aktiv leg og bevægelse for de 60.000 indlagte børn i Danmark ❤️
Køb billetter her: https://xn--brneulykkesfonden-00b.dk/shop/vare/det-virtuelle-helteloeb-den-13-14-juni/