Foto: Steen Brogaard

Børn og Brønderslev?

Af Bjarne Laustsen MF (S) Blomstermarken 20 9530 Støvring

Når man bliver ringet op vedr. børnesager i Brønderslev kommune bimler alle alarm klokker, sådan var det også da jeg hørte om sagen, velanbragt plejebarn skal flyttes 450 km. væk fra sin lillebror. Som også har været beskrevet i Nordjyske d. 29 nov. og d. 2 dec. 2020

Jeg har til gode at høre et godt argument for at skille to biologiske drenge på 2 og 4 år ad. 

Det første jeg kommer til at tænke på er det økonomiske incitament som kommunen helt åbenlyst har, men som jeg til gengæld har det rigtig dårlig med, at skulle tiltænke veluddannet personale som er sat i verden for at varetage barnets tarv, fordi børn og pårørende ikke har en stemme selv.

Derfor skriver jeg dette indlæg og har også forelagt sagen for indenrigsminister Astrid Kragh, som vil se mere på barnets tarv, når der skal forhandles om en ny reform til foråret.

Jeg medgiver gerne at børnesager er komplekse og denne er ingen undtagelse, fordi de to drenge er frivilligt anbragt hos en plejefamilie i Brønderslev da deres forældre ikke kan tage vare på dem, den ældste dreng er født i Brønderslev kommune og er derfor deres ansvar, lillebror er født i Mariager Fjord kommune og de valgt at placere ham hos plejefamilien i Brønderslev. De biologiske forældre bor i en tredje kommune.

Nu dukker der så en moster til drenge op i en forstadskommune til København og vil være en såkaldt Netværksfamilie for den knap 5 årige dreng som ellers har været hos den samme plejefamilie i Brønderslev.

Det synes de ansvarlige i Brønderslevs børne og familie afdeling er en god ide, helt uden om det politiske Børne og unge udvalg, ville de flytte drenge selvom coronaen havde lukket Brønderslev Kommune og havde heller ingen planer om at vente på svaret fra Ankestyrelsen som sagen var påklaget til. Hvorfor alt det hast værk? Det er en alvorlig sag som andre kommuner bruger måneder på at gennemføre.

Havde mosteren bedt om at få begge børn samlet i hendes såkaldte netværksfamilie, ville jeg ikke stille spørgsmål til sagsbehandlingen. Men af grunde jeg ikke kender til vil mosteren ikke have lillebroren. Men de har jo krav på samvær, men det er ikke Brønderslev Kommunes sag, for lillebror er jo Mariager Fjords ansvar. Det hører med til historien at drengen også skulle flyttes samme sted i 2018, da sagde det politiske system nej , med hensyn til at han var velanbragt. 

Nogen har syntes at jeg skulle se alle dokumenterne i sagen, og det er rystende læsning og jeg har set 2 videoer om tvangs afhentningen af drengen i sidste uge, ingen kan tilsyneladende gøre noget, selvom drengen både i tale og udtryk ingen tvivl lader tilbage om hvor han helst vil være. 

Nu er drengens skæbne lagt i hænderne på en familie han kun har mødt få gange, væk fra den plejefamilie som har passet på ham hele livet sammen med hans lillebror, væk er også alle kammeraterne fra børnehaven.

En blind mand kan føle med sin stok, at her er da noget riv rav ruskende galt. 

Jeg ved godt at sagsbehandlerne nok ikke kan tage til genmæle her i avisen, men hvis det er økonomien der har drevet kommune så sig det da lige ud, det koster ca. 3 gange så meget at have et barn i familiepleje som at have det anbragt i en netværksfamilie.

Men det må aldrig være økonomien der er afgørende i en sådan sag, derfor håber jeg at alle de folkevalgte i Brønderslev Kommune kan se at forvaltningen ageren i denne sag ikke er til Barnets bedste, hvis det er lovgivningen den er gal med, skal det laves om efter min menig.

I øvrigt har jeg fået flere henvendelser fra plejefamilier i Brønderslev Kommune som ikke føler opbakning fra kommunen og dem vil jeg holde et møde med i det nye år, for vi har brug plejefamilier der kan give børnene en tryg opvækst hvis ikke familierne selv kan løfte opgaven. 

Det er en på alle måder en trist sag, med den forkerte afgørelse, hvor man skaber utryghed frem for tryghed.