søndag 13. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

De nordjyske og landskendte iværksætter Louis Nielsen er død

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Louis Nielsen er død

Grundlæggeren af Danmarks største optikerkæde, Louis Nielsen, er mandag morgen den 20. januar afgået ved døden.

Louis Nielsen blev 75 år. Den landskendte iværksætter og optiker døde i sit hjem og efterlader sig hustru, børn og børnebørn.

Louis Nielsen er født i Kærby og opvokset på Vestre Allé. Efter at have aftjent sin værnepligt kom han i 1964 i lære som optiker hos A. Lyhne i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Louis Nielsen startede i 1978 en optikerbutik i Aalborg, der mange år senere ville vise sig at være den første i hvad der nu er blevet til Danmarks største optikerkæde. Louis Nielsen og hans optikerforretning blev landskendt i 1994 da han brød ud af Optikerforeningen og stiftede sine egne distributionskanaler, hvorved han kunne tilbyde de danske forbrugere briller til priser langt under de øvrige konkurrenters.

En sand iværksætter
Denne forretningsændring blev startskuddet til en kæde af danske Louis Nielsen-butikker, der i 2005 blev overtaget af verdens største familieejede optikerkoncern; nemlig engelske Specsavers. I direkte forbindelse med salget af sin optikerkæde trak Louis Nielsen sig helt ud af koncernen, og har efterfølgende tilbragt sit otium med base ved hjemmet i Nordjylland.

”Vi er alle sammen berørte af nyheden om Louis’ bortgang. Selvom han ikke har været en del af vores virksomhed i de seneste år, har hans navn og personlighed altid været en stærk del af vores fantastiske kultur, og mange nuværende ansatte i virksomheden har kendt Louis personligt. Lige til det sidste var han meget interesseret i, hvordan det gik med hans livsværk, og jeg har haft kontakt med ham i alle årene. Jeg ved, at han var stolt over det, hans virksomhed udviklede sig til efter frasalget i 2005. Det er et tab, han var indbegrebet af en éner og en ægte iværksætter af den gamle skole,” siger administrerende direktør i Louis Nielsen A/S, Mads Nygaard, der selv har været i virksomheden i mere end 30 år og bl.a. var Louis Nielsens allerførste optikerelev.

Familien frabeder sig henvendelser fra medierne i forbindelse med dødsfaldet.

Kilde: Ritzau

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

I denne og næste uge skal der tælles dæk på parkeringspladser i Danmark

Næste indlæg

Szymon Witulski vandt U18 DM i Bordhockey

Næste indlæg

Szymon Witulski vandt U18 DM i Bordhockey

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.