I januar 2020 er der for første gang nogensinde VM-kvalifikation turnering i en dansk by, nemlig nordjyske Frederikshavn og kvalifikationen foregår i det fantastiske idrætsanlæg Arena Nord. Det er Danmarks Herre A – landshold som skal deltage i VM-kvalifikationen.
Men i dansk floorball er der ingen forbund eller storsponsorer der betaler spillernes ophold på landsholdet, man får heller ingen løn for at deltage, som bl.a de danske fodboldspillere gør eller bare erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Nej, her tager man selv fri fra job eller uddannelse og bruger sin sparsomme ferie på turneringen, så må familien bare håbe på at man kan være lidt sammen på andre tidspunkter. Dette bare fordi nogen er dygtig til en idræt og gerne vil repræsentere sit fædreland til en VM-turnering, man kan roligt sige at forskellen på at være landsholdsspiller i lille Danmark, er meget stor idrætsforbundene imellem.
Spillerne og lederne på Herrernes Floorball Landshold har derfor iværksat en såkaldt Crowdfunding kampagne, hvor alle kan gå ind og give et bidrag til landsholdet, således at spillerne bare skal koncentrere sig om at være i topform og yde på banen.
Målet for indsamlingen er 95.000, – kroner, hvilket kun lige dækker omkostningerne for alle spillerne ved VM-kvalifikationen i Frederikshavn. I gennemsnit koster en fuld VM-deltagelse hver enkelt spiller omkring *53.000, – kroner, dette gennemsnit er udregnet på det seneste VM i Prag 2018, hvor cirka hver tredje spiller havde arbejde og de øvrige studerede.
Man kan hjælpe de danske floorball A – landsholdsspillere ved at give et bidrag her:https://sponsor.me/herrelandsholdet
(* De 53.000, – kr. pr spiller indeholder: tabt arbejdsfortjeneste og deltagergebyr ved diverse trænings-samlinger, opvarmnings turneringer samt selve VM-turneringen)