I går lykkedes det Danmarks Herrelandshold at snuppe Europamester titlen for Hold, ved at slå Frankrig i finalen. Det er første gang nogensinde at Danmark vinder Herrernes Hold-EM, stævnet blev afviklet på PGA Catalunya Resort i Spanien.
Danmark vandt formiddagens matcher i finalen og efter to sejre i singlerne, bl.a vandt den individuelle Europamester, danske Christoffer Bring, sin single, så var de sidste matcher ligegyldige og man delte dem derfor.
Danmark vandt således finalen 5,5 – 1,5. Belgien og Spanien spillede om Bronzemedaljerne og her vandt Belgien solidt med 6 – 1.
Med på holdet hos Danmarks Europamestre for hold, findes et lokalt islæt, nemlig den meget talentfulde Fredrik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub. Fredrik er ikke uvant med medaljer, han var med til at hente DM Sølvet hjem til Brønderslev sidste sæson og han vandt DM i hulspil.
Den nybagte lokale EM Guldvinder blev modtaget i Brønderslev Golfklub af blandt andre, Brønderslev Golfklubs formand, Kirsten Juul Jensen og Brønderslevs Borgmester, Mikael Klitgaard.
Danmarks EM Guld– Hold bestod af:
August Thor Høst fra Odense Eventyr Golf Klub.
Christoffer Adam Bring fra Næstved Golfklub.
Hamish William Brown fra Aalborg Golfklub.
Sebastian Fridrichen fra The Scandinavian Golf Klub.
Søren Broholt Lind fra Odder Golf Klub
Fredrik Kjettrup fra Brønderslev Golfklub
Træner: Thomas Kiel Larsson
Kaptajn: Torben Nyehuus
Fakta kilde: Hul19.dk