Kommunerne er forpligtede til, hvert år, at stille en pulje penge til rådighed for frivilligt socialt arbejde.
Dette arbejde kan bestå i alt fra caféer for bestemte patientgrupper, organiseret af de pågældendes
patientforeninger til værested for flygtninge og aktiviteter på kommunens plejehjem, arrangeret af disses
centerråd. Den pulje har Brønderslev Kommune nu udvidet med 200.000 fra ca. 400.000 til ca. 600.000.
“Idet kommunen anerkender den store indsats som de frivillige foreninger gør, har vi samtidig savnet at
have mulighed for at sætte politisk aftryk på hvilke områder, man gerne ser indsatser indenfor, således at
arbejdet også understøtter de indsatser, som kommunen gør” udtaler udvalgsformand, Martin Bech.
De ekstra 200.000 har således levnet mulighed for, at man kunne bevare den nuværende tildelingsmodel,
hvor frivilligrådet fordeler de 400.000 kroner til de mange mindre, men betydningsfulde indsatser. De
200.000 fordeles til gengæld efter en model, hvor Social- og sundhedsudvalget, på forhånd, udmelder nogle
områder som man gerne ser prioriteret. Desuden lægger modellen op til at flere foreninger arbejder
sammen og projekterne skal have en størrelse på i omegnen af 30.000 kr, forvaltningen påtager sig i den
forbindelse en mere aktiv rolle, hvor man “prikker foreninger på skulderen” ud fra de områder som Social-
og sundhedsudvalget har peget på, i år er disse områder bl.a. “ensomhed blandt unge”, overvægt og
misbrug.
“Vi glæder os meget over at kunne introducere den her model, som ikke rører ved de nuværende midler,
men giver kommunen mulighed for at arbejde endnu tætte sammen med de frivillige foreninger om de
mål, der jo egentlig er vores allesammens” slutter formanden.
Kilde: Martin Bech, Brønderslev kommune