tirsdag 13. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Brønderslev Kommune: Har du styr på dit pas?

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Spring køen over

Reserver tid til pas og kørekort og spring køen over

 

Her kan du bestille tid til at få lavet pas:

  • Du skal kun bestille én tid, selvom du skal have lavet flere pas.

Hvis du møder op uden tidsbestilling, vil du skulle trække et nummer.

 

Læs om reservation af tid

Spring køen over – reserver eller annuller tid

 

Du kan nu planlægge dit besøg til at få lavet pas og/eller kørekort i Borgerservice.

For at undgå ventetid kan du reservere en tid (her kan du også annullere en reserveret tid)

  • Reserver tid til pas
  • Annuller tid til pas

 

Ansøg om eller forny dansk pas

Når du rejser uden for Danmark og Norden, skal du altid have dit pas med dig

 

Når du rejser i Norden

Indrejse i Sverige

Når du rejser ind i Sverige, skal du vise gyldig legitimation. Det betyder, at du som rejsende skal medbringe et gyldigt billed-ID (fx pas eller kørekort) for at komme ind i landet.

Læs mere om reglerne for indrejse til Sverige:

  • Øresunddirekt – nye regler for grænsekontrol til Sverige (nyt vindue)
  • DSB – ID-kontrol ved indrejse til Sverige (nyt vindue)
Andre nordiske lande

Du skal som dansk statsborger ikke medbringe pas for at komme ind i Norge, Finland og Island.

Du skal dog stadig kunne identificere dig, når du opholder dig i udlandet, så medbring alligevel en form for billedlegitimation, fx kørekort. Dit pas vil være velegnet som billedlegitimation og kræves undertiden af fly- og færgeselskaber.

Når du rejser til Europas Schengen-lande

Danmark er sammen med en række andre lande med i Schengen samarbejdet. Dette betyder, at når du rejser til følgende lande uden for Norden, skal du ikke vise pas:

Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Men da du skal kunne bevise dit statsborgerskab, skal du alligevel medbringe dit gyldige pas, når du opholder dig i et Schengen-land uden for Norden.

Når du rejser til andre lande

Rejser du uden for Norden og Schengen-området, skal du altid medbringe dit pas, ellers risikerer du at blive afvist ved grænsen.

Når du vender tilbage til Danmark, risikerer du desuden at få en bøde.

Særlige pasregler for udenlandske statsborgere

Der gælder på flere områder andre regler for udlændinge, der bor i Danmark, end for danske statsborgere:

  • For udlændinge fra Schengen-området, som skal rejse til et Schengen-land, gælder samme regler som for danske statsborgere.
  • Udlændinge fra EU kan dog ikke komme ind i et nordisk land uden at medbringe pas.
  • Udlændinge fra andre lande skal vise pas både ved indrejse i nordiske lande, Schengen-lande samt andre lande.

Pas til danskere bosiddende i udlandet

Hvis du er dansker, bor i udlandet og skal have et nyt dansk pas, er det billigst, hvis du bestiller passet, når du er på besøg i Danmark. Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved personlig henvendelse til borgerservice i enhver kommune. Du behøver ikke at bo i kommunen eller have nogen særlig tilknytning til den.

Hvis du ikke kan komme til Danmark, kan du søge om pas på de danske ambassader og konsulater. På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du landelisten. Her kan du klikke dig frem til, hvor ambassaden og/eller konsulaterne ligger i det enkelte land, samt hvordan du ansøger, hvad du skal betale og hvilke dokumenter, foto og andet du skal have med.

  • Danske ambassader i udlandet (nyt vindue)

Danske børn født i udlandet, skal have dansk pas

Hvis du er dansker og er blevet forældre mens du opholder dig i udlandet, skal dit barn have et dansk pas på lige fod med alle andre, for at rejse – uanset hvor der rejses til.

Søg om dansk pas på den danske repræsentation/ambassade i landet på samme måde som der søges om pas i Danmark hos borgerservice.

  • Danske ambassader i udlandet (nyt vindue)

Alle børn skal have deres eget pas

Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er, og skal også møde op personligt.

For at få udstedt et pas til dit barn skal begge indehavere af forældremyndigheden udfylde felterne om samtykkeerklæring i ansøgningen, hvis der er fælles forældremyndighed.

Når du ansøger om pas til dit barn, skal barnet være til stede. Der gælder de samme regler for pas til børn, som for pas til voksne, hvad angår fx kvaliteten af det medbragte foto. Dog skal børn under 12 år indtil videre ikke afgive fingeraftryk.

Hvis dit barn rejser uden dig

Hvis dit barn under 18 år skal ud at rejse, og du som forælder eller værge ikke skal med, kan dit barn risikere at blive nægtet indrejse i nogle lande.

Der findes endnu ikke en liste over, hvilke lande det drejer sig om. Derfor er det en god idé på forhånd at kontakte ambassaden eller konsulatet for det land, dit barn skal rejse til. De vil kunne oplyse om reglerne børn og unge under 18 år, der rejser ind i landet uden deres forældre eller værge.

  • Børn, unge og pensionister på rejse (nyt vindue)

Hvad koster et pas?

Priserne på pas (2019) inklusive gebyr for optagelse af fingeraftryk er:

Børn 0-11 år: 115 kr.

Børn 12-18 år: 142 kr.

Personer 18 år – folkepensionsalderen: 627 kr.

Personer i folkepensionsalderen: 377 kr.

Hvis du mister dit pas

Mister du dit pas i Danmark, kan du få udstedt et nyt i borgerservice i alle kommuner.

Mister du dit pas i udlandet, kan de danske ambassader udstede et midlertidigt pas. Du skal dog først melde tabet til en lokal politistation, da ambassaden skal se en kvittering for anmeldelsen.

Krav til foto i pas

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit pas:

  • fotografiet skal være uden skader
  • det skal ligne dig og have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
  • billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene og ansigtet skal være jævnt belyst
  • begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
  • munden skal være lukket
  • briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
  • baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
  • Politiets regler for pasfoto med illustrationer (nyt vindue)

Det blå EU-sygesikringskort

Fra den 1. august 2014 skal du bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein.

Læs mere om EU-sygesikringskort

Takster

Pasfoto (Biometriske) foretaget i Borgerservice
100,00

 

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Giver parasollen falsk tryghed?

Næste indlæg

Kommer i Basbio: Blinky Bill – På eventyr

Næste indlæg

Kommer i Basbio: Blinky Bill - På eventyr

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.