lørdag 21. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Bodil Jørgensen i dramatisk ”stand up”

Redaktion af Redaktion
13. februar 2022
i Det sker

Det er ikke let at blive gammel, men alternativet er altså værre! Onsdag 6. april går Bodil Jørgensen sammen med Jannie Faurschou og Rikke Wölck på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i forestillingen Maddiker. En humoristisk fortælling om at blive gammel.  

Der er både liv og glimt i øjet på de tre voksne kvinder på scenen, mens de hylder alderdommen og tør tale om både det svære og det smukke i livet, inden maddikerne får overtaget.

Humoristisk forestilling om livet som moden kvinde
Publikum kan se frem til dramatisk ”stand up”, der tager et uforfærdet og morsomt livtag med den modne kvinde. Man kan jo stadig se godt ud, hvis ellers lyset lige falder rigtigt. Og éns hjerne fungerer jo stadig. Lidt langsommere, men den fungerer. Nogle gange er det godt at huske på, at livet ikke er slut, før man er død.

Og man kan jo faktisk gøre lige, hvad man har lyst til, om så det er at begive sig ud på dansegulvet alt imens ungdommen smiler opmuntrende til én eller gå på kurser for at dygtiggøre sig. Det kan være svært at genkende sig selv, når man bliver udrustet med et rynket hylster. Men alder er en styrke! Og det er godt at minde både sig selv og andre om.

De tre modne kvinder
De fleste kender Bodil Jørgensen fra et hav af film og tv-serier. Hun har vundet flere priser – ja faktisk har hun vundet en Bodil. Jannie Faurschou har medvirket i film som Den neste ene og Snøvsen, og Rikke Wölck er blandt andet kendt fra Matador i rollen som Maja Varnæs. Tre modne kvinder med livserfaring, humor og professionalisme. 

Billetter til Maddiker onsdag d. 6. april kl. 20 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via. akkc.dk. Billetprisen er fra 310 kr. til 350 kr. inkl. Gebyr. Billetter kan også købes som en billet med en rabat på 50 kr. pr. billet under Spar2 flerkøbsbilletter.

Kilde: Aalborg Kongres og Kultur Center

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Kinesisk storhedstid bringes til live i eksplosion af farver

Næste indlæg

120 certificerede rådgivere skal lære Danmark at bygge bæredygtigt

Næste indlæg
120 certificerede rådgivere skal lære Danmark at bygge bæredygtigt

120 certificerede rådgivere skal lære Danmark at bygge bæredygtigt

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.