Det er et par af de store navne, der mødes i BASaren i Nørregade lørdag den 12. marts kl. 20.00, når Ole Frimer Trio går på scenen sammen med guitarist Per Frost.
”I 2021 optrådte de sammen for første gang. Det skete på Underværket i Randers, og der skrev pressen, ”Randers havde forventet det bedste, men fik det sublime”, så det er de store forventninger, der er lagt frem til sådan en aften”, siger Arne Mogensen fra BASaren.
Randers havde forventet det bedste, men fik det sublime, som pressen skrev. Det var høj klasse, hvad Frimer og Frost præsterede sammen med bassist Jesper Bylling og trommeslager Claus Daugaard. Jo, lidt havde de øvet. For eksempel i forbindelse med eftermiddagens lydprøver, men samtlige 15 numre blev spillet perfekt, selv om Ole Frimer havde fortalt publikum, at der nok ville komme fejl, og at nogle af sangene faktisk var svære.
Sådan blev det ikke. Det virkede og lød legende let, når de to guitarister spillede hinandens sange, gav plads til den andens soloer og bakkede op om hinanden.
De er to på sin vis forskellige guitarister, sangere og sangskrivere. Per Chr. Frost med sin Dylan- og Clapton- inspiration, hvor Slowhand ikke havde kunnet gøre det bedre. Og Frimer med alle sine finurligheder og Jeff Beck-sound-a-like guitar.
Billetter kan købe i forsalg på www.basbio.dk eller i døren fra kl. 19.00
Senere på foråret byder Brønderslev Amatør Scene på musikalsk historiefortælling med Ninna Andreasen fra Esbjerg, Beatlesmusik med Springbrætbandet og standup, og derudover er der også 2 teaterforestillinger i støbeskeen.
Kilde: BAS, Brønderslev