Med kun to andre godkendte rejselande og lav coronasmittespredning i Tyskland ventes mange danskere at bruge sommeren syd for grænsen, vurderer dansk rejseekspert.
Ekstra mange danskere vælger at holde sommerferie i Danmark på grund af coronasituationen. Ikke desto mindre peger flere ting på, at overraskende mange bilejere også kan ende med at holde sommer i Tyskland.
Det vurderer Managing Director, Kasper Rønnow hos den tyske hostelkæde, a&o Hostels, som med over 20 billighoteller i Tyskland, har et godt kendskab til danskernes rejsevaner i Tyskland.
Foretrækker bil frem for bus og tog
Tyskland er i forvejen den mest populære kør-selv-destination i udlandet, påpeger Kasper Rønnow. Hvert år kører omkring 300.000 bilejere afsted i bilen for at holde fri eller køre igennem Tyskland, viser tidligere undersøgelser blandt bilejere. Herudover plejer lidt under 500.000 at holde bilferie rundt omkring i Europa, men det tal bliver efter alt at dømme markant lavere i år, fordi kun få danskere tør vælge disse lande.
– For det første anbefaler udenrigsministeriet fra den 15. juni kun udrejse til Norge, Island og Tyskland. I modsætning til Frankrig, Spanien og Italien, der stadig er hårdt ramt af corona, er der en utrolig lav smittespredning i Tyskland. Tyskerne har håndteret coronaproblemet dygtigt og effektivt. Det bør give danskerne en vis tryghed i forhold til at rejse afsted.
– Samtidig vil mange foretrække bilferie frem for tog og bus for at rejse isoleret. Det er mere trygt. Kæder vi disse ting sammen med, at danskerne savner at rejse, så kan det meget vel betyde, at mange danskere vælger at rejse afsted til Tyskland, vurderer Kasper Rønnow, Managing Director hos A&O Hostels.
Nordtyskland i køreafstand
Men hvorfor rejser danskerne ikke til Norge eller Island? Det danske udenrigsministerium anbefaler ikke rejser til byer over 750.000 indbyggere og dermed bl.a. München, Hamburg og Berlin.
– Nordtyskland er altid populært blandt danskere på bilferie, fordi naturen er smuk, de små byer er hyggelige, og servicen er høj. Og måske vigtigst så ligger det kun ligger en-tre timers kørsel fra den danske grænse. Også mellemstore byer som Bremen i nord samt Dresden og Leipzig i øst i det gamle DDR, henholdsvis tre og seks timers kørsel fra grænsen, kan blive spændende attraktioner, siger Kasper Rønnow.
Mulighed for en god handel
Ligesom resten af Europa har også overnatningsindustrien i Tyskland ligget helt stille under coronakrisen. Alle hoteller og værelsesudbydere har måttet indkassere en uventet nedgang i indtjeningen. Men set fra danske rejsendes synspunkt er dette kun positivt, fordi hotellerne leder med lys og lygte efter gæster, vurderer hotelmanageren.
– Mange turistattraktioner og hoteller tørster jo efter besøgende. Det vil give besøgende mulighed for at få et godt tilbud på overnatning i mange byer i Tyskland, siger Kasper Rønnow.
Forbered bilferien: Det skal du tjekke op på hjemmefra
• Tyskland har i alt 58 miljøzoner. Bøden for at køre afsted uden et miljøzonemærke er 80 Euro, og som er betalingspligtig.
• Husk advarselstrekant og sikkerhedsveste til bilens passagerer.
• 58 tyske byer stiller krav om miljøzonemærker, som kan købes på nettet.