I sidste uge læste du de 9 kriterier for at få stillet diagnosen narcissist, og i denne uge vil jeg fortælle, hvordan du vil opleve det i narcissisternes opførsel. Det er især i fem roller, at du vil opleve narcissisternes kendetegn, nemlig som forælder, søskende, partner, leder og kollega til dig. De sidste to møder du på jobbet eller til fritidsaktiviteter, og de første tre er i familien. Jeg vil starte med familien.
Hvis du bliver født ind i en familie, hvor den ene eller begge dine forældre er narcissister, er du udsat for psykisk vold hele livet. Det er den absolut værste måde at have en relation til en narcissist, fordi du vokser op med at tro, at det er det normale. Du har aldrig prøvet andet, så hvordan skal du vide, at din opvækst er fuldstændig vanvittig? Forældrene er barnets primære omsorgsgivere, og vi søger som børn helt automatisk mod vore forældre for at få tryghed, omsorg og kærlighed. Den narcissistiske forælder er ligesom alle andre narcissister uden empati, og det skader barnet at vokse op uden at blive set og hørt. Der vil være øjeblikke, hvor det føles som om, den narcissistiske mor eller far endelig forstår, hvordan barnet har det, men det går snart over igen. Barnet vil klynge sig til disse øjeblikke og længes efter dem. Der kan være uger eller måneder mellem disse korte øjeblikke, hvor barnet føler sig set og hørt; hvor barnet tror, det oplever forælderens empati og kærlighed. Når øjeblikkene er så korte og sjældne, vil barnet tro, at det må gøre noget forkert resten af tiden. Det får barnet til at tage ansvar for forælderens humør, for hvis bare barnet gør mere eller gør det rigtige, bliver far eller mor god igen.
Det er en usund lærdom, barnet tager med sig resten af livet. Er du barn af en narcissist vil du i udpræget grad tage ansvar for, at alle omkring dig er glade – undtagen dig selv. Du har lært at sætte dig selv og dine behov til side. Du har lært, at hvis bare alle de andre er glade, så bliver du også glad. Men hvis du mærker efter, ved du godt, at det bliver du ikke nødvendigvis glad af. Faktisk kan du blive rigtig ked af det, når det er lykkedes at gøre alle andre glade, og du står der tilbage med alle dine egne, udækkede behov. Du klandrer dig selv for ikke at være glad, for det burde du jo nu. På et dybere plan har du også dårlig samvittighed overfor dig selv, fordi du har svigtet dine egne behov. Denne følelse på det dybere plan lukker du dog lynhurtigt af for. Du har jo lært, at dine behov ikke må komme til overfladen, fordi de er uinteressante og forkerte. Det er din intuition (også kaldet 6. sans og mavefornemmelse), der råber og skriger til dig fra dit inderste, men du er blevet ekspert i at ignorere din intuition.
Narcissister mangler evnen empati, og de mangler evnen til at føle kærlighed, sådan som vi andre forstår kærlighed. En forælder der hverken evner empati eller kærlighed er ikke egnet som forælder. Det er ikke nok at have et smukt hjem og mad i rigelige mængder. Det er ikke nok at holde kroppen sund med sport og hjernen skarp med viden. Vore psykiske behov skal også dækkes, for at vi vokser op med et godt selvværd og kærlighed til os selv.
Børn af narcissister kæmper med selvværdet. De kan have selvtillid, altså tillid til egne evner indenfor områder der interesserer dem eller de har uddannet sig i. Men troen på, at de som personer i sig selv er noget værd, er helt væk eller meget lav. Børn af narcissister har lært, fra den dag de blev født, at de ikke er noget værd i sig selv, og den narcissistiske forælder bliver ved at fortælle, indikere og signalere dette budskab resten af børnenes liv. Selv om du for længst er blevet voksen og lever et liv med egen familie, vil din narcissistiske forælder blive ved med at fortælle dig – direkte eller subtilt – at du ikke er noget værd. Emnet ”Barn af en narcissist” er stort, så det vil jeg vende tilbage til.
Tak fordi du læste med
Mit navn er Bettina Seerup. Jeg er forfatter til bogen ”Hvorfor må jeg ikke være glad? – Hvorfor taler du så grimt til mig?”, og jeg er administrator af Facebookgruppen ”Narcissismebobler”.