Bålhøj Festival går alligevel i luften i år 8. august, men på en helt ny måde
Årets Bålhøj Festival i Øster Brønderslev blev som så mange andre musikfestivaler aflyst pga. Corona, men nu gennemføres den alligevel – dog på en helt ny måde.
På den oprindelige festivaldag lørdag 8. august kan to af de planlagte orkestre opleves online med musik fra både Texas og Øster Brønderslev. Det hele foregår online, og Mette Rask fra musikgruppen fortæller, at alle aftaler og det tekniske er på plads til en festlig, men beskeden erstatning for den planlagte større festival. På den måde holder vi Bålhøj Festival i luften og er helt klar til næste år, fortæller Mette.
Økonomien bag arrangementet er sikret ved støtte fra Landsbyrådet, der har fået ekstra penge fra en pulje til at afhjælpe følgerne efter Corona, og de penge har vi valgt at bruge på denne anderledes Bålhøj Festival, fortæller Jesper Albrechtsen, der er formand for Øster Brønderslev Borgerforening, som står bag Bålhøj Festivalen. Han fortæller også, at det selvfølgelig stadig er muligt at støtte næste års festival med kontante bidrag på MobilePay nummer 34279.
Årets særlige udgave af Bålhøj Festival kan opleves on-line som gratis live streaming på Bålhøj Festivals Facebookside. Denne særudgave af Bålhøj Festival gennemføres med udgangspunkt fra den lille scene på Bålhøj, men uden publikum og servering, så I må hygge igennem hjemme sammen og hver for sig. Det er således ikke en offentlig koncert.
ON-Line Programmet ser sådan ud:
Cirka 18.30 begynder en introduktion til de 2 timers musikalske underholdning med orkestre, der begge har lokale, nordjyske rødder.
Brian Tronsgaard fra Austin, Texas
Klokken 19-20 er der livemusik fra Texas, hvor Brian Tronsgaard sammen med sit amerikanske band fra Austin spiller herlig rockmusik. Brian Tronsgaard er fra Brønderslev, og han spillede bl.a på den første Bålhøj Festival i 2008, inden han emigrerede til USA. Til koncerten spiller orkestret ny musik skrevet af Brian Tronsgaard.
Dirty Frank
Klokken 20-21 er der livemusik fra Øster Brønderslev, hvor det gendannede Brønderslev-orkester Dirty Frank – denne aften slutter af med en omgang klassisk rock. De er kendt for at kunne skabe en fest i en kummefryser, så deres musik vil helt sikkert også kunne varme i den danske sommeraften.
Jens Fisker, guitarist fra Bandet Dirty Frank har denne kommentar til arrangementet:” Vi gælder os selvfølgelig til at skulle spille på Bålhøj 2020 alligevel og der en ny måde at skulle gøre det på, jeg har prøvet det selv før, men er ikke sikker på at drengene har teste live-streaming af koncerter før, det er ikke det samme som at stå foran flere tusinde mennesker og fyre den af, men en måde holde live musikken igang på. Dirty Frank ser i hvert tilfælde frem til at stå sammen på Fåwli scenen igen.!”