Så er alle navnene til årets BÅLHØJ FESTIVAL i Øster Brønderslev klar, og programmet ser rigtigt godt ud!
De første 3 offentliggjorte navne var: JUNG, ALLAN OLSEN og ARTIGEARDIT, og de er nok de meste kendte navne på programmet. Tilsammen repræsenterer de forskellige musikgenrer og bidrager på den måde til den alsidighed, som Bålhøj Festival har tilstræbt hvert år siden 2008. Samtidig er det musik på et rigtigt højt niveau!
De sidste 4 navne tilføjer yderligere genrer og bidrager i endnu højere grad til Bålhøj Festivals nordjyske vinkelt.
Navnene er: THE COURETTES, FORD T, SPRINGBRÆTBANDET og DIRTY FRANK.
The Courettes er en international dansk/brasilianske duo med deres helt egen musikstil, der i øjeblikket bringer dem på en turné rundt i hele Europa. Heldigvis laver de en afstikker til Øster Brønderslev! ”Der er gang i dem!!” – lyder en udtalelse.
Ford T er oprindeligt et Brønderslevband, men er nu delvist baseret i Aarhus. De leverer suveræn rock, formidabel lyd leveret af musikere, der når ud over scenekanten.
Springbrætbandet er et lokalt band for mennesker med særlige behov, hvilket også er afspejlet i de musikere, der er med i bandet. Deres repertoire spænder vidt, og deres optræden vidner om stor spilleglæde.
Dirty Frank leverer som altid et sandt festfyrværkeri af alle de klassiske rockhits! Der er synge-med-garanti og masser af screaming guitarsolos!
Læs mere om alle kunstnerne på http://fowli.dk, hvor man også kan købe billetter. Der er stadig nogle – ikke så mange – billetter til rabatprisen “Early-Fowli” på 300 kr. tilbage, hvis man skynder sig.