Forsøgsbehandlinger er forskning, hvor patienter afprøver nye behandlinger. Det er en af de vigtigste veje til at sikre fremskridt inden for behandling af kræftsygdomme. Otte års forskning fra Kræftens Bekæmpelse har vist, at Antabus – som er mest kendt for at hjælpe alkoholikere til at stoppe med at drikke – måske kan forlænge livet for patienter med udbredt kræft. De første forsøg i laboratoriet ser meget lovende ud, og næste skridt er nu, at patienter skal afprøve behandlingen. Det sker med støtte fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Kornerup Fonden.
– Vi ved ikke, om Antabus kan have en generel virkning for alle kræftpatienter, eller om det er mere relevant for nogle kræftformer end andre. Vi ved heller ikke, i hvilken fase af en kræftsygdom Antabus vil være mest effektiv. Og vi skal finde ud af, om der kan opstå nye bivirkninger, når Antabus kombineres med for eksempel kemoterapi, forklarer Mef Nilbert, forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.
Vi vil nu undersøge, i hvilket omfang disulfiram i kombination med kemoterapi har effekt hos patienter med spredt tyk- og endetarmskræft. Vi håber, at det kan være med til at forandre fremtidens kræftbehandling
Line Tarpgaard, læge på Odense Universitetshospital
Antabus mod tarm- og brystkræft
Hvert år får mere end 5.000 danskere tarmkræft. Nogle patienter vil opleve, at kemoterapien på et tidspunkt ikke længere kan bremse kræften. På Odense Universitetshospital skal man med hjælp fra Rigshospitalet og Herlev Hospital nu teste, om Antabus kan gøre en forskel for patienter med tyk- og endetarmskræft, fortæller forsøgsleder Line Tarpgaard. OUH er netop gået i gang med at behandle patienter i forsøget.
– Laboratoriestudier hos Kræftens Bekæmpelse har vist, at det aktive stof i Antabus, disulfiram, er med til, at kræftcellerne igen bliver følsomme over for kemoterapi. Vi vil nu undersøge, i hvilket omfang disulfiram i kombination med kemoterapi har effekt hos patienter med spredt tyk- og endetarmskræft. Vi håber, at det kan være med til at forandre fremtidens kræftbehandling, siger hun.
På Herlev Hospital skal Antabus testes på brystkræft med hjælp fra Odense Universitetshospital. Her er forsøgsbehandlingen også netop sat i gang med de første patienter. Brystkræft rammer ca. 4.700 danskere om året. I første omgang testes behandlingen af på nogle få patienter med forskellige kræftdiagnoser, derefter bliver fokus på brystkræft.
Mange patienter kan få gavn af behandlingen
Mange forsøgsbehandlinger er finansieret af medicinalindustrien, der skal afprøve, om et nyt lægemiddel har en effekt. Men da Antabus har været på markedet længe, er industrien typisk ikke interesseret i at støtte den slags forsøg. Derfor er det en prioritet for Kræftens Bekæmpelse.
Der kan være meget kort vej fra eventuelle positive resultater til, at andre kræftpatienter kan få behandlingen tilbudt. Antabus har nemlig været på markedet i mange år og er derfor kendt og gennemtestet, og så er det billigt. Forsøgene kan få stor betydning ikke alene for tarmkræft- og brystkræftpatienter, men også for patienter med andre kræftformer, hvor kemoterapien ikke længere virker.
– Det er dyrt og tidskrævende at udvikle nye lægemidler. Men Antabus er et middel, som har været kendt i mange år, og viser det sig at have en effekt mod kræft, vil det forkorte tiden indtil en ny behandling kommer patienterne til gavn markant, siger Mef Nilbert.
Forsøgene skal løbe over de næste par år.
Fakta om Antabus
Antabus blev opdaget af danske forskere i 1948 og har siden været brugt som led i afvænning af alkoholikere. Det aktive stof i Antabus, disulfiram, har tidligere været i forskernes søgelys for dets evne til at bekæmpe kræft og skal nu testes på kræftpatienter i to forskellige forsøgsbehandlinger på Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet.
Antabus blokerer kræftcellernes skraldevogn
Forskning viser, at forklaringen på Antabus’ effekt på kræft skal findes i cellernes indre. Her spiller et makkerpar bestående af to proteiner – p97 og NPL4 – en vigtig rolle for at kræftceller kan overleve. De fungerer som en slags ’skraldevogn’, der bevæger sig rundt i cellen og indsamler affaldsstoffer i form af proteiner, der er udtjent og skal nedbrydes. Affaldet bliver dernæst afleveret til proteasomerne, som er specialiserede nedbrydningsenheder i cellens indre. Når kroppen nedbryder Antabus, dannes et molekyle, der blokerer p97 og NPL4-duoen, så affaldsfunktionen sættes ud af drift. Og så dør kræftcellerne.
Læs mere om forskningen bag Antabus: