Fredag eftermiddag udsendte den norske Rema1000 koncern en pressemeddelelse, hvor de offentliggjorde at Rema1000 overtager 114 af ALDI´s 188 butikker i Danmark, når at den tyske ALDI discountkoncern trækker sig ud af Danmark i løbet af 2023.
Rema1000 overtager ydermere ALDI´s tre distributionscentre og 1600 af de 2800 ansatte i ALDI Danmark. De resterende ALDI butikker vil blive solgt til anden side og resten af de ansatte som ikke overgår til Rema1000, tilbydes en jobbørs.

Den spritnye ALDI butik i Østergade 38 i Brønderslev er en af dem som Rema1000 overtager, så den fortsætter som Rema1000 butik, dermed er der 3 Rema1000 butikker i Brønderslev by, om de alle fortsætter eller man lukker en af dem ned, forlyder der ikke noget om. Desuden fortsætter ALDI i nordjyske byer, så som Hals, Sæby, 2 x Frederikshavn, Skagen, Aabybro og Hirtshals som Rema1000 butikker.
Butikkerne der fortsætter som Rema1000 butikker, holder åbent indtil skiftet til Rema1000 sker, de øvrige butikker som ikke er overtaget af Rema1000, fortsætter frem til de bliver solgt til anden side eller senest indtil udgangen af januar 2023.
ritzau/rema1000