• Indsend nyhed
onsdag 8. februar 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Sport
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Afsked med to spillere og kontraktforlængelse med yderligere fire spillere

 
 

Katrine Skals tager en pause fra håndbolden foreløbigt i 6 mdr. Katrine har i forbindelse med sine studier fået en unik mulighed for at afvikle et semester i Hong Kong. Katrine har altid spillet i EH Aalborgs ungdom og har været en del af EH Aalborg siden begyndelsen i 2015. Katrines historie er et flot eksempel på et nordjysk talent, der har gået hele vejen fra ungdomshåndbold i en samarbejdsklub til at forløse sit store talent og blive etableret ligaspiller. Vi ønsker Katrine alt det bedste på sit nye store eventyr og siger samtidigt tak for de store oplevelser og minder.

Også Rebecca Sønderskov forlader til sommer EH Aalborg for at prøve nye udfordringer i en, på nuværende tidspunkt, unavngiven klub. Rebecca kom til EH Aalborg i vinterpausen og bidrog med masser af godt humør og en stor arbejdsmoral. Vi vil benytte muligheden for at sige tak til Rebecca for det store engagement på og udenfor banen.

Det er en stor glæde at kunne offentliggøre at EH Aalborg forlænger med holdets anfører Julie Aagaard. Efter en sæsonstart med skadesproblemer gjorde Julie comeback i foråret og bidrog med store præstationer i den afgørende del af sæsonen. Julies erfaring og betydning for holdet gør, at det længe har været et ønske at forlænge med holdets rutinerede højre back.

I sæsonens sidste kamp blev det til comeback til Mirja Lyngsø Jensen som også har været ude med skade i en stor del af sæsonen. Den energiske stregspiller, der også har spillet i EH Aalborgs ungdom og har været del af EH Aalborg siden begyndelsen i 2015, nåede at gøre comeback i den sidste pokalkamp. Mirja er nu klar til at bibringe en masse fight tilbage i truppen og til at tage kampen op inde på angrebsstregen og i midterforsvaret. Mirja sætter med den nye kontrakt dermed klubrekord efter sommer med sin 5. sæson i EH Aalborg.

Sara Kjærsgaard har valgt, at forlænge aftalen med EH Aalborg og er dermed den 3. og sidste stregspiller i truppen til den kommende sæson. Sara er holdets forsvarsklippe og har i perioder været eneste skadesfrie stregspiller i truppen. Sara har vist en fantastisk indstilling ved at påtage sig et stort ansvar og har kæmpet ufortrødent igennem en lang sæson med mange hårde kampe. Derfor glæder det os meget, at Sara har valgt at forlænge og dermed kan vi sætte flueben ved streg-positionen for sæsonen 2019/2020.

Det har været en stor fornøjelse at følge Emma Steffin og den store udvikling i den første liga-sæson. Fløjspilleren har været den helt store overraskelse i sæsonen til glæde for klub og fans. Emma har formået, at forløse sit store talent og blive etableret ligaspiller og vi er meget glade for at kunne offentliggøre at Emma fortsætter karrieren i EH Aalborg.

Kilde: EH Aalborg

 
 
Next Post

Verdens mest positive mand

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.