onsdag 9. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Aalborg Lufthavn ser frem til en fortsat travl sommer

Redaktion af Redaktion
1. juli 2022
i Nyheder

Rejseglæden fylder terminalen i Aalborg Lufthavn, hvor skolernes sommerferie nu er skudt i gang. Stor rejseaktivitet og godt fyldte fly mod europæiske feriemål prægede årets første sommermåned, juni 2022, hvor der alt i alt var 137.723 rejsende til og fra lufthavnen.

Antallet af passagerer i Aalborg Lufthavn var i juni 2022 stort set på niveau med samme måned i 2019, på trods af meldinger om kapacitetsudfordringer i de større europæiske lufthavne, der blandt andet påvirker flyselskaber som KLM. Aalborg Lufthavn er i nogen grad mærket af disse udfordringer og går ud af juni 2022 med samlet 98,4 procent af 2019-niveauet og blandt andet en stor fremgang i indenrigstrafikken på 11,7 procent i forhold til juni 2019.

Danmarks største indenrigsrute er i topform
I juni 2022 var syv ud af ti sæder i gennemsnit optaget på indenrigsflyene til København – med op til 22 daglige afgange. Der var i alt 8.250 flere indenrigsrejsende i juni 2022 end i juni 2019, hvorfor der er grund til optimisme i forhold til udviklingen af indenrigstrafikken i Aalborg Lufthavn.

– Indenrigstrafikken er fortsat et godt stykke over 2019-niveuaet, og vi forventer, at både Bornholm og København bliver nogle store trækplastre sommeren igennem. Vi følger selvfølgelig situationen omkring SAS tæt disse dage, men som det ser ud nu bliver vi ikke direkte ramt af en eventuel arbejdsnedlæggelse i forhold til indenrigstrafikken. For chartertrafikken har vi en enkelt ugentlig afgang med SAS til Kreta, men vi ved, at rejsebureauerne er klar til at hjælpe deres kunder bedst muligt, hvis det bliver nødvendigt, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

Flere nyheder i juni for charter- og udenrigstrafikken
Et kig på udenrigs- og chartertrafikkens udvikling viste samme billede som de foregående måneder, men med langt flere charterrejsende i terminalen, der blandt andet var at finde ombord på ruteflyene til Antalya, Napoli, Malaga, Mallorca og Færøerne, der i år har et udvidet program.

– Atlantic Airways har i år udvidet deres rute-program til Færøerne af to omgange – først med tidlig opstart i maj, og nu forlængelse frem til og med oktober. Det kommer de ferierejsende og herboende færinger til gode, hvor der førhen kun har været afgange i sommermånederne og omkring jul og nytår. Dertil annoncerede Corendon Airlines i juni, at deres nye Antalya-rute bliver en helårsrute, med to ugentlige afgange hele året. Samtidig får vi for første gang destinationen, Lanzarote, på programmet med TUI fra november. Vi har derfor allerede nu udsigt til et rigtig godt vinterprogram, siger Niels Hemmingsen og fortsætter, men nu er der fokus på sommerens mange rejser, hvor vi er fuldt bemandet og derfor er klar til at levere den gode og effektive service, de rejsende forventer i Aalborg Lufthavn – med de normale 5-10 minutters kø i security.  

Trafiktal for juni 2019-2022

2019 2020 2021 2022
Indenrigs 70.440 15.935 51.527 78.690
Udenrigs 47.258 1.102 5.263 41.981
Charter 22.282 0 3.418 17.052
I alt 139.980 17.037 60.208 137.723

Kilde: Aalborg Lufthavn

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Ny særlig fødestue skaber plads til sorg

Næste indlæg

Nu rammer konkurserne restauranter og byggeriet

Næste indlæg
Nu rammer konkurserne restauranter og byggeriet

Nu rammer konkurserne restauranter og byggeriet

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.