Hvert år kommer nogle af de mange deltagere til årets karneval i Aalborg til skade. Hvilke skader ser de typisk i den fremskudte skadestue i Kildeparken, og hvordan undgår du at komme galt afsted?
Gode råd for at undgå skader til karneval
Ledende oversygeplejerske Nini Bundgaard Ringgren har godt styr på, hvilke uheld karnevalsdeltagerne kan komme ud for, når de 27. maj begiver sig ud i karnevalsoptoget og videre ind til Kildeparken.
Hun har derfor været med til at udpege 5 af de typiske skader, som de bliver mødt med, når den fremskudte skadestue på karnevalspladsen tager sig af nødstedte karnevalsdeltagere. Og hun har gode råd til, hvilke forholdsregler man skal tage for at undgå skaderne.
- Sår på fødderne grundet glasskår
- Afrusning af folk, der har fået for meget alkohol
- Faldskader fra højden
- Solstik/dehydrering
- Vabler