torsdag 10. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

200 færre offentligt ansatte i Brønderslev Kommune: Sådan rammer Papes plan

Redaktion af Redaktion
21. september 2022
i Nyheder
De Konservatives plan for lavere vækst i det offentlige forbrug svarer til, at der skal være 200 færre offentligt ansatte i Brønderslev Kommune i 2030. Samtidig bliver der 780 flere ældre over 70 år og 370 flere børn under 7 år i kommunen. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. VELFÆRD Væksten i det offentliges forbrug skal ikke følge med befolkningsudviklingen, hvis det står til Det Konservative Folkeparti. Med en ny 2030-plan har partiet beskrevet, at væksten i det offentlige forbrug ikke må stige med mere end 0,13 procent ud over forsvaret. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det betyde, at der vil være 39.000 færre offentligt ansatte i 2030, når der også skal være råd til køb af varer og tjenester. I Brønderslev Kommune svarer det til, at der skal være 200 færre offentligt ansatte i 2030. Det viser ny analyse fra den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tal fra samme analyse viser samtidig en markant stigning i plejekrævende borgere i Brønderslev Kommune. Frem mod 2030 vil der ifølge Finansministeriets befolkningsfremskrivninger således komme 780 flere ældre over 70 år og 370 flere børn under 7 år. “De Konservative vil gennemføre en økonomisk politik, der vil koste rigtig mange hænder i hele landet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. ”Velfærden er i forvejen presset rigtig mange steder, og selvom befolkningsfremskrivningerne viser, at der kommer mange flere ældre og børn frem mod 2030, vil Det Konservative Folkeparti indføre et loft på det offentlige forbrug, der vil betyde, at der skal være færre offentligt ansatte,” siger tænketanksdirektøren. Analysen beskriver ikke antallet af offentligt ansatte i organisationen Brønderslev Kommune, men i området. Dermed beskriver tallet også eventuelle statslige og regionale arbejdspladser, der er placeret i kommunen, dog eksklusive forsvaret.

Skal bruges på skæve skattelempelser

Besparelserne på det offentlige forbrug vil Det Konservative Folkeparti blandt andet bruge på at lempe personskatter for 29 milliarder kroner, herunder en afskaffelse af topskatten. Den rigeste procent af danskerne vil få cirka 108.000 kroner mere til sig selv om året, mens den typiske dansker vil få cirka 2.800 kroner. Generelt går de største skattelempelser til borgere i Nordsjælland og Københavnsområdet. Således er 19 ud af de 20 højst placerede kommuner fra Nordsjælland eller Københavnsområdet. Skanderborg Kommune sniger sig med i top-20 – på en 20.-plads.

Derfor vil antallet af medarbejdere i det offentlige falde med Papes plan

Der er flere årsager til, at antallet af medarbejdere vil falde, også selvom der afsættes penge til en lille realvækst i det offentlige forbrug. For det første følger lønnen i det offentlige som hovedregel lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der gradvist bliver råd til færre medarbejdere i takt med, at reallønnen stiger, og lønkvoten fastholdes. For det andet er der behov for flere vare- og tjenesteindkøb i den offentlige sektor i takt med den demografiske udvikling. For eksempel vil der være behov for mere medicin og udstyr i sundhedsvæsenet, i takt med at der bliver flere ældre, som har behov for ydelser på sundhedsområdet. Dertil kommer en løbende kvalitetsforbedring af teknologi, behandlinger med videre, som vil medføre et øget udgiftspres på varekøbet. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Dawn Landes: Sjælefyldt indie-pop og en liveoplevelse du sent vil glemme

Næste indlæg

Kulturdag

Næste indlæg

Kulturdag

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.