FH: Hver sjette mobbet på arbejdspladsen
Én ud af seks lønmodtagere bliver mobbet på deres arbejde. Det er et alvorligt problem, for mobning har store psykiske og fysiske konsekvenser. ” Alt for mange lønmodtagere, risikerer helbredet, fordi der hersker en syg kultur på arbejdspladsen, hvor mobningen får lov til at finde sted”, fastslår Morten Skov Christiansen.
En ny FH-undersøgelse, udarbejdet af Epinion, viser at der blandt lønmodtagerne over 18 år, med ingen til mellemlang videregående uddannelse, er 16% som har oplevet mobning på deres arbejdsplads inden for det seneste år.
”Vi ved alle sammen godt, at mobning har store psykiske og fysiske konsekvenser for den, det går udover. Så når hver sjette fortæller, at de har oplevet mobning på deres arbejdsplads, så peger det på, at der ikke bliver gjort nok for at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø”, siger Morten Skov Christiansen.
De unge er hårdt ramt
Undersøgelsen viser samtidig, at det står rigtig slemt til blandt dem, der har været kortest tid på arbejdsmarkedet. For spørger man de unge 18-29 årige, har mere end hver femte oplevet at blive mobbet.
”Det er dybt forkasteligt, at vi er så dårlige til at behandle vores yngste lønmodtagere ordentligt. Når man er i begyndelsen af sit arbejdsliv, så er man i forvejen ekstra sårbar. Man har som ung brug for vejledning og støtte til at finde sine ben på arbejdsmarkedet. Ikke at blive psykisk nedbrudt af sine kollegaer eller chefen”, siger Morten Skov Christiansen.
Ledelsen skal gå foran
Mobning og andre krænkelser er generelt set et udtryk for en dårlig kultur på arbejdspladsen.
Det er altid arbejdsgiverens og ledelsens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor er det også dem som skal sikre en god og sund kultur, som en væsentlig del af forebyggelse og håndtering af mobning, krænkelser eller chikane.
”Ligesom det er lærernes ansvar, at sætte en stopper for mobning blandt eleverne i skolegården og lave en forebyggende indsats. Så er det ledelsen som både må gå foran med en aktiv indsats og vise det gode eksempel”, siger Morten Skov Christiansen, og fortsætter:
”Der er rigtig meget, man kan gøre for at l hjælpe arbejdspladserne med at forebygge og håndtere mobning og de store sundhedsmæssige konsekvenser, det har. Men det kræver, at der bliver sat fokus på problemet fra både virksomhedernes og politikernes side”.
Tre indsatser der forebygger og stopper mobning
1) Indfør et krav om at ledere skal have kompetencer i psykisk arbejdsmiljø.
Det er en svær opgave for en leder at håndtere en syg arbejdskultur og forebygge og håndtere mobning, men der er ingen krav om, at lederen skal have viden og uddannelse i at mestre den svære opgave. Derfor bør der indføres et krav om, at ledere skal have kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø.
2) Den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som forventes klar i efteråret, giver os et nyt redskab. Den skal være med til at gøre reglerne tydeligere for både arbejdsgivere, arbejdsmiljøorganisationerne og arbejdstagerne – det vil sige gøre det klart, hvad arbejdsgiver skal leve op til. På den måde får vi mere fokus på den kollektive forebyggelse af mobning, og andre problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Og vi kan derigennem skabe langt bedre betingelser for samarbejdet om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.
3) Etabler en arbejdsmiljørådgivningspulje, som medfinansierer virksomheders udgifter til arbejdsmiljørådgivning.
På den måde kan vi hjælpe mindre offentlige og private virksomheder til at omsætte den viden, der findes om mobning til konkrete indsatser, som kan sikre, at den enkelte medarbejder trives i sit arbejde.
Når ventilationssystemet er gået i stykker ringer man efter en ekspert. Sådan bør det også være, når det er kulturen på arbejdspladsen, der skal repareres.