De gamle MC´ere mødes om tirsdagen ved Q8 i Brønderslev.
Brønderslev Avis´s udsendte mødte op bag benzintanken, da VMC Genbrug – Brønderslev skulle samles tirsdag her i uge 25, det viste sig at det så var et forkert valg.
Lige nøjagtig denne tirsdag skulle man samles i Brønderslev og Østervrå, fordi at man skulle op til klubbens afdeling i Frederikshavn, som bød på en forfriskning og havde planlagt en frisk MC tur rundt i deres skønne egn.

Så der mødte kun 6 mand op med hver sin veteran MC, normalt var dette antal fordoblet, men det var alligevel nogle flotte maskiner som man kan huske fra sin ungdom, bl.a en fin gammel dansk Nimbus og en BMW R 90/6, en af 70érens super motorcykler, der var også en gammel BSA 650 Golden Flash fra først i 50´erne. En sjov detalje ved ankomsten var at cyklerne parkede ud fra alder, de ældste først plus at man selvfølgelig gik rundt og gav hånd og sagde pænt Goddag til alle.

Da der kom flere folk på pladsen, begyndte gisninger om hvor de skulle hen når de var landet i Frederikshavn, rygterne gik på at man skulle op og runde Toppen af Danmark, til det idylliske Skagen, men det var kun rygter og ingen kunne bekræfte destination 100%, men nogle regnede lidt på indholdet i benzintanken, op mod mulige kilometer der skulle gennemføres hvis det var Skagen man skulle til, bare for en sikkerheds skyld..

Ps. Det blev til besøg i Skagen og besøg i den lokale MC klub Scavenius, så en lang tur for mange af de gamle maskiner, men alle kom hjem igen.
Her er link til VMC Brønderslevs køreture i 2026, så kan man møde op ved Q8 på Jerslevvej og se de mange fine maskiner samt få en MC snak. har men selv en MC der er over 35 år gammel kunne man jo også melde sig ind i fællesskabet og deltage i turene, se mere info på linksene under teksten.

Køreskema, VMC Genbrug – Brønderslev: https://docs.google.com/document/d/1zdI5uQUMhYdISTFs-P2bpb74XrSPSNBN7xQUlAOUaWk/edit?tab=t.0
VMC Genbrug – hjemmeside: https://www.vmc-genbrug.dk/startside








