Der var lille kø ved Brønderslev Hallen

Da Borgmester Mikael Klitgaard ringede med klokken og valghandlingen gik i gang, var der en kø på ca 50 personer ved døren til Brønderslev Hallen, her var der travlt hen over formiddagen. Der var parkeret tæt foran hallen og mange stod og fik en snak med venner og bekendte eller en kop kaffe i Valgcafeen, så der var en udpræget hyggelig stemning samtidigt med at man også snakkede om situationens alvor. I hele Brønderslev Kommune er der 55.872 stemmeberettigede til Folketingsvalget.

Foto: Lille udsnit af bemandingen i Brønderslev Hallen. Foto Tex

Sådan var det ikke helt i Samlingshuset i Ø. Brønderslev fortæller Valgansvarlig Henning Jørgensen til Brønderslev Avis udsendte, i oplandsbyen er der 1205 stemmeberettigede alt i alt, mange har dog allerede stemt via brevstemme, så der var noget mere moderat tempo på valghandlingen i smørhullet, ØB som Ø. Brønderslev kaldes i daglig tale.

Foto: Hele valg bemandingen i Ø. Brønderslev, Henning Jørgsen fremviser årets stemmeseddel. Foto Tex.

I Brønderslev Hallen var en noget større gruppe tilknyttet valggerningen, her i blandt en del lokalpolitikere, der alle var spændte på det endelige valgresultat. Avisen var på plads da stemmetallet for Brønderslev Hallen kom kl. 11.00 og her sagde tallene for Valget 2026 at der var afgivet 2325 stemmer hvilket er 23,9% af de stemmeberettigede. Tallet var en smule højere ved valget i 2022, her var der afgivet 24,6% af stemmerne. Tallene er inklusiv brevstemmer.

Foto: I ØB gelejdes en glad Villy Berthelsen ind i stemmeboksen af Henning Jørgensen. Foto Tex

Hvis man ønsker at følge stemmeprocenten på afgivne lokale stemmer, så kan man se med her: https://valg.dk/fv/47b883ef-d0d3-4cb6-9da5-91963f0e9ba0/nomination-district/7c7dc692-744a-4118-a1e4-16c371cce232

Brønderslev Avis ønsker godt valg til alle!