Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.

Til årets tredje og sidste uddelingsrunde er der afsat 15 mio. kr., og selvom det særligt er tiltænkt at støtte projekter inden for Norlys’ ejergeografi, så hjælper Norlys Vækstpulje også innovative initiativer, der kan skabe udvikling, vækst og arbejdspladser uden for ejergeografien.

– Vi har i Norlys Vækstpuljes levetid givet mere end 5 millioner kroner til blandt andet innovative startups, der er opstået uden for vores ejergeografi. Vi har som samfund brug for, at stærke løsninger, der måske kan reducere et ressourceforbrug, åbne et nyt marked eller skabe nye arbejdspladser i den grønne omstilling, får mulighed for at se dagens lys. Derfor håber jeg også, at endnu flere udviklingsprojekter griber muligheden og søger inden fristen udløber, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys.

I 2026 alene har Norlys Vækstpulje allerede støttet 7 projekter, der har deres udspring uden for Norlys’ ejergeografi. Fx har startupvirksomheden Energy Flow Wall fra Lunderskov modtaget 100.000 kroner til at færdigudvikle et system med blandt andet ventilationsvinduer og solvægge, der kan lagre varme og reducere fugt i boliger, mens Dansk Tang fra Nykøbing Sjælland har fået 65.800 kroner til at udvide et tangklækkeri fra pilotprojekt mod faciliteter i fuld skala. Og Klimatorium i Lemvig har fået 150.000 kroner til at afvikle klimamøder for blandt andre eksperter, beslutningstagere, skoleelever og unge på gymnasiale uddannelser.

NORLYS Ladestation

Tjek om jeres projekt passer til kravene om støtte, man støtter IKKE:

NORLYS støtter ikke:

  • Private, politiske og religiøse formål
    (fx ansøgninger som privatperson til eget formål eller projekter med politisk eller religiøst sigte).
  • Sponsorater og markedsføring
    (herunder spilledragter, køb af Norlys-produkter eller rabatter på disse).
  • Drift, indsamlinger eller videreformidling af midler
    (fx offentlig eller kommunal drift samt indsamlinger, hvor midlerne sendes videre til andre organisationer).
  • Anlæg og anskaffelser uden fællesskabs- eller bæredygtighedsfokus
    (fx kunstgræsbaner, anskaffelse af dyr eller køretøjer drevet af fossile brændstoffer).
  • Enkeltstående events uden fokus på grøn omstilling
    (fx events uden varig effekt eller fællesskabs- og bæredygtighedsperspektiv).

SE hvem der kan ansøge : https://norlys.dk/om-norlys/vaekstpulje/#hvem