Fredag fylder SPAR Købmand Jan Jæger 60 år.

Flaget skal hejses for en af Ø. Brønderslevs driftige handelsfolk på fredag, når Jan Jæger fylder 60 år. Det fejres selvfølgelig også i selve Sparbutikken på Elmevej.

Foto: Jan giver pølser og drikkevarer på fredag. Foto Tex

Jan fortæller til Brønderslev Avis, at han også fejrer en slags butiks jubilæum, idet han startede som bydreng i byens daværende Brugsforening under Uddeler Jørgen Nielsen allerede som 10-årig knægt, så som 60-årig her 50 år senere, arbejder jeg stadig på samme matrikel hvor min købmands karriere begyndte som bydreng tilbage i midt halvfjerdserne.

Foto: Jan Jæger – 60 år. Foto Tex

Fødselsdagen fejres som nævnt hele fredagen i butikken, hvor kunderne forkæles med en masse super gode tilbud samt bliver budt på gratis pølser og drikkevarer fra Pølsevognen på P-pladsen udenfor butikken.

Brønderslev Avis ønsker Jan stort tillykke med fødselsdagen!