Danskernes gennemsnitlige dataforbrug i udlandet er steget med 30% fra 2017 til 2018, viser tal fra Telenor. Teleselskabet forventer, at det stiger yderligere i 2019, og har derfor valgt at give alle sine privatkunder dobbelt op på data henover sommeren.
Danskernes dataforbrug går kun én vej, og vi vil også under ferien kunne surfe og bruge telefonen, som vi plejer. Tal fra Telenor viser, at der er sket en markant stigning i det gennemsnitlige dataforbrug når man er i udlandet gennem de seneste år – blandt andet som følge af øget brug af mobilen på sommerferien.
”Danskernes forbrug af data på mobilen stiger og stiger. Det er en tendens, der også gør sig gældende hos Telenors mobilkunder – og også når de tager på ferie. Alle familiemedlemmer lige fra børn, teenagere til forældre bruger mobilen, og den store mængde data bruges både til sociale medier, streaming af film/musik, nyheder samt selvfølgelig deling af feriebilleder og oplevelser fra ferien. Det gennemsnitlige roamingforbrug pr. kunde steg således med 30 % fra 2017 til 2018, og vi forventer det stiger yderligere i sommeren 2019,” fortæller Tor-Arne Fosser, som er markedsdirektør i Telenor.
Derfor har Telenor valgt at give alle sine privatkunder ekstra data henover sommeren, så de uanset, om ferien går til Marienlyst eller Miami, kan tage deres mobilvaner med og surfe løs. Den ekstra mængde data gælder både i Danmark og udlandet, så man kan roame frit i 47 lande herunder Tyrkiet, USA og Thailand. Dobbelt op på data gælder både for eksisterende og nye kunder. Telenor har indgået roamingaftaler, så de dækker 99% af danskernes rejsemål*.
Ingen grund til at frygte store regninger
Mange danskere frygter stadig, at få store regninger når de er på ferie i udlandet. Telenor dækker langt størstedelen af danskernes udlandsrejser deriblandt 39 europæiske lande samt 8 lande udenfor Europa herunder USA, Thailand og Tyrkiet, derfor vil størstedelen også være dækket af en datapakke, som følger med i deres abonnement.
Samtidig sender Telenor besked per SMS til kunderne, når de er ved at have nået deres maksgrænse for dataforbrug på ferien, ligesom kunderne kan finde gode råd på Telenors hjemmeside om, hvordan de kan mindske dataforbruget under rejsen, hvis de befinder sig i et land, som ikke er inkluderet i deres udlandsdata.
”Når man er på ferie, skal man helst ikke bekymre sig, men slappe og nyde det. Vi vil gerne give vores kunder tryghed og frihed, så de ikke skal bekymre sig om ekstra regninger, når de kommer hjem fra ferie. Og med dobbelt op på data, giver vi vores kunder ekstra gode mulighed for at tjekke nyheder, bruge de sociale medier, streame et afsnit af deres ynglings serie eller dele billeder mens de er på ferie, Vi vil gerne vænne vores kunder til at bruge telefonen på ferien, som de gør derhjemme,” siger Tor-Arne Fosser.
Fakta om Telenors dobbelt op på data-initiativ:
- Alle Telenors privatkunder får fra 3. maj til 15. august 2019 dobbelt op på data – uden det koster ekstra
- Den ekstra mængde data gælder både i Danmark og udlandet, så man kan roame frit i 47 lande herunder Tyrkiet, USA og Thailand
- Dobbelt op på data gælder både for eksisterende og nye kunder
- Kunderne skal blot aktivere den ekstra datamængde på telenor.dk under Mit Telenor, og så kan de trygt surfe og streame fra deres mobil hele sommeren
*Ifølge Danmarks Statistik gik 98,9% af danskernes udlandsrejser i 2017 til lande, som Telenor dækker med Roam Away+
Kilde: Telenor