En stribe landboforeninger advarer om alvorlige mangler i det faglige grundlag for den nye kvælstofregulering. I et åbent brev opfordrer de ministeren for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen og Folketinget til at sætte reguleringen på pause, indtil datagrundlaget er kvalitetssikret.

Syv landboforeninger retter nu en fælles og skarp appel til minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen: Sæt den nye kvælstofregulering på pause.

I et åbent brev advarer Landøkonomisk Selskab, Agillix, Fjordland, Spiras, Sektionen for Større Jordbrug, Østdansk Landboforening og Djursland Landboforening om, at reguleringen kan få vidtrækkende konsekvenser for landmænds dyrkningsmuligheder, økonomi, investeringer og jordværdi. Alligevel bygger den efter foreningernes vurdering på modeller og data, der hverken er tilstrækkeligt sikre, gennemsigtige eller efterprøvet lokalt.

– Når en regulering griber så voldsomt ind i den enkelte landmands bedrift og økonomi, skal det faglige fundament være uangribeligt. Det er det ikke i dag. Derfor bør Folketinget trække i håndbremsen og sikre et robust grundlag, før reguleringen behandles politisk, siger Claus Neergaard, formand for Landøkonomisk Selskab.

Usikre modeller bliver til bindende krav

Reguleringen bygger blandt andet på retentionskort, der angiver, hvor meget kvælstof der antages at blive tilbageholdt, inden det når kystvandene. Kortene bygger imidlertid på modeller og ikke på konkrete målinger på den enkelte mark eller bedrift.

Det kan ifølge foreningerne føre til, at næsten identiske nabomarker mødes med vidt forskellige krav på grund af modelberegninger.  

– Usikre modeller bliver nu omsat til juridisk bindende krav. Når beregninger med betydelige usikkerheder afgør, hvilke begrænsninger der pålægges den enkelte ejendom, er der reel risiko for fejlregulering. Landmanden har samtidig meget begrænsede muligheder for at kontrollere eller anfægte grundlaget. Det er et grundlæggende retssikkerhedsproblem, siger Carl Chr. Pedersen, formand for Agillix.

Foreningerne fremhæver desuden faglige svagheder i NUAR-beregneren og N-Less5-modellen, herunder manglende udbyttekorrektion, ældre forsøgsdata og utilstrækkelig håndtering af husdyrgødning og efterafgrøder.

Når retention opgøres i procent, kan reguleringen ifølge foreningerne samtidig overse de arealer, der reelt påvirker kystvandene mest. Kravene risikerer dermed både at ramme forkert og at føre til dyrkningsændringer uden den ønskede miljøeffekt.

Risikerer at underminere den grønne trepart

Foreningerne deltager aktivt i de lokale grønne treparter, hvor de sammen med kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen arbejder på at gennemføre omlægningsplanerne under Aftale om et grønt Danmark. De lokale treparter har allerede udpeget tæt på 183.000 hektar kulstofrige lavbundsarealer – markant mere end det nationale mål på 140.000 hektar. Nu skal der forhandles med de enkelte lodsejere, men foreningerne frygter, at usikre kvælstofkrav vil svække landmændenes tillid og bremse processen.

– Når politikere og medier spørger, hvorfor den grønne trepart ikke går hurtigere, bør de se på den usikkerhed, de selv er med til at skabe. Landmændene har leveret langt mere areal end målsætningen og er klar til at bidrage. Men når nye kvælstofkrav fra 1. januar 2027 kan ændre markplanerne og hele grundlaget for bedriften, samtidig med at der er usikkerhed om et nationalt sprøjteforbud, er det fuldt forståeligt, at de holder igen. Ingen ansvarlig landmand afgiver jord, før det står klart, hvilke arealer bedriften får brug for fremover. Samarbejdet kræver tillid, og den risikerer regeringen at sætte over styr. Netop derfor vil en timeout for kvælstofaftalen være en klog beslutning. Det er ikke modvilje fra landmændene – det er sund fornuft, siger Poul Christensen, formand for Spiras.

Klar appel: Sæt reguleringen på pause

De syv landboforeninger opfordrer Folketinget til at sætte den politiske behandling og implementeringen af den nye kvælstofregulering på pause, indtil det nødvendige faglige og juridiske grundlag er på plads.

En timeout skal bruges til uafhængig kvalitetssikring af retentionskortene, offentliggørelse af usikkerhedsintervaller, afprøvning af modellerne på bedriftsniveau og reelle muligheder for lokal validering og korrektion af fejl.

– Vores appel er klar: Sæt kvælstofreguleringen på pause. Skab først et fagligt robust og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag. Ingen er tjent med en regulering, der ender i fejl, konflikter og mistillid. Gennemføres den på det nuværende grundlag, vil mange landmænd opleve det som et opgør med den private ejendomsret, siger formand for Fjordland Leif Gravesen.

På vegne af:

Landøkonomisk Selskab, Agillix, Fjordland, Spiras, Sektionen for Større Jordbrug, Østdansk Landboforening og Djursland Landboforening. Flere landboforeninger ventes at tilslutte sig, da mange er optaget af høst i øjeblikket.