Danskerne elsker at handle på nettet, men der er stigende risiko for at blive at blive taget ved næsen. Alligevel glemme de fleste at opdatere deres koder, viser ny undersøgelse.
Nethandelen er et hastigt voksende marked og har i stort omfang gjort varehandel til en bekvem affære med laptoppen på skødet hjemme i sofaen. 12 pct. af de private forbrugeres handel foregik i 2019 på nettet. Det svarer i følge Dansk Erhverv til en omsætning på 41 mia. kr.
– Desværre har de kriminelle meldt sig ind i festen. De er i stort omfang flyttet med ind i folks stuer og benytter sig af meget udspekulerede metoder for at svindle sig til ganske anseelige beløb, forklarer Connie Kristensen, Sydbank. Hun er leder for Indsigelse og Bobehandling, en afdeling, som tager sig af kortmisbrug og – svindel mod kunderne.
Politiet modtog i 2019 næsten 27.000 anmeldelser om IT-kriminalitet, fremgår det af en nylig meddelelelse fra Politiets Landsdækkende Center for it-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK). Heraf fremgår det, at svindel i forbindelse med privat nethandel er den hyppigste forbrydelse på nettet. 10.000 danskere anmeldte i 2019, at have været udsat for den form for berigelseskriminalitet.
Danskerne er tilsyneladende godt klar over, at der er fare på færde, når de lukker op for computeren.
I en ny undersøgelse for Sydbank af analyseinstituttet Wilke svarer hele 82 pct., at de har fokus på sikkerhed, når de fylder indkøbskurven på internettet. Det er 32 pct. point flere end de som siger, at de har sikkerheden i fokus i den fysiske butik.
Få skifter kode
Men selv om relativt flere siger, at de har sat alarmen til, når de går på nettet, så er det kun ganske få, som beskytter sig ved at skifte kode tilstrækkeligt ofte. Hele 65 pct. ændrer ikke deres ”digitale nøgle” til computer, net- eller mobilbank på årsbasis, viser undersøgelsen. Kun 11 pct. ændrer kode mindst en gang hver tredje måned, som det anbefales. Der er desværre ligeså mange, der aldrig ændrer kode.
– Det er ret uhyggelige tal, når man tænker på, at det er en at de mest fundamentale måder at sikre sig mod indbrud via nettet, siger Connie Kristensen fra Sydbank.
Svindel mod bankkunder er tiltaget kraftigt, alene i første halvår 2020 fik Sydbank stoppet misbrug af VISA/Dankort i 616 tilfælde. Det er omtrent halvdelen af de tilfælde, hvor kunders betalingskort er blevet spærret af elektroniske filtre på grund af mistænkelige transaktioner.
– Svindlerne er hele tiden et skridt foran os – når vi lukker et hul, så finder de et nyt, siger hun.
Derfor er det vigtigt, at kunderne selv er meget opmærksomme på de mest almindelige svindelmetoder og indøver nogle simple regler for at beskytte sig.
– Det allervigtigste grundregel er, at man aldrig – som i aldrig – må dele sine personlige koder til fx NemID med nogen, man ikke kender og har fuld tillid til, siger Connie Kristensen.
Psykopatisk evne
Svindlerne har nærmest en psykopatisk evne til at vække tillid hos deres ofre, forklarer hun. De spiller på at ville hjælpe, det sænker paraderne hos offeret, for hvem ønsker at være genstridig overfor en person, som er hjælpsom?
– Tidspres spiller også en rolle. De opbygger et scenarie, hvor tingene skal gå hurtigt, så offeret bliver overrumplet og ikke får tid til at tænke sig om.
Giv dig tid, tænk dig om en ekstra gang, det er en god huskeregel, når du går på nettet, forklarer Connie Kristensen, der opfordrer til at henvende sig til banken hurtigst muligt, hvis der er opstår mistanke. Tid er en afgørende faktor for at stoppe svindeltab på nettet.
———————————————————————————————————————-
Bonus – to eksempler
Telefonopkaldet
Et af de mere almindelige svindelnumre handler om, at en person ringer op og præsenterer sig som rådgiver i banken. Vedkommende forklarer, at der er sket mistænkelige og ret store overførsler til ud-landet fra vedkommendes konto. Den såkaldte rådgiver forklarer, at hvis kunden med det samme for-tæller sine koder til NemID, så kan vedkommende lige netop nå at stoppe overførslerne og få pengene returneret.
– De jager en skræk i livet hos det stakkels menneske, som ikke tænker på andet end at redde sine penge, men derved kommer til at udlevere nøglen til sit digitale liv. Har nettyven først fået udleveret koderne til NemID, tømmer de kontoen lynhurtigt. Pengene forsvinder i en stribe af overførsler, som kan være helt umuligt at opspore. Pengene er forsvundet til tredje lande, når offeret har sundet sig og kontakter banken, fordi det går op for vedkommende, at hele affæren har noget muggent over sig, si-ger Connie Kristensen.
Fupinvestering
En vigtig regel er, at hvis tilbuddet virker for utroligt til at være sandt, så er det sikkert heller ikke troværdigt. Det gælder fx de hyppige annoncer for Bitcoin investeringer, hvor der ofte lokkes med falske anbefalinger fra kendte danskere.
– Desværre er det varm luft, folk får aldrig en fortjeneste, og de ser ikke deres indskud. Men løftet om hurtig gevinst er for nogle så tiltrækkende, at de faktisk stoler mere på svindlerne end os i banken, siger Connie Kristensen.
Der sker det, at Nets stopper betalingen midlertidigt til disse mistænkelige bitcoin firmaer, forklarer hun.
– Derefter kontakter vi kunden for at oplyse om årsagen og anbefaler dem at droppe betalingen, fordi der er tale om et svindelnummer. Men adskillige fremturer og beordrer os til at gennemføre betalingen, ellers vil de miste en stor fortjeneste, påstår de.
– De er nemlig ganske snedigt af svindlerne blevet forsynet med adgang til en hjemmeside med login, hvor de kan se deres konto med stadigt voksende beløb. Vi kan ikke overbevise dem om, at det bare er fiktivt opsatte tal uden værdi bag. Hvis kunden beordrer os til det, er vi nødt til at ophæve spærringen af kortet, så kunden kan gennemføre betalingen, De vandrer lige ind i fælden og mister deres penge, siger hun.