Der er efterhånden kommet godt gang i en god tradition med, at comedyklubben.dk sender 2-3 komikere forbi BASaren i Nørregade, Brønderslev en gang imellem, og det sker igen mandag d. 18 marts kl. 19.00, hvor Michael Schøt, Oliver Stanescu står på scenen under ledelse af aftenens vært Valdemar Pustelnik.

Foto: Michael Schøt

Michael Schøt er en af landets sjoveste politiske kommentatorer. Siden debuten i 1999 har han lagt sale ned over hele landet og har stået bag 4 onemanshows, hvor det første kom i 2009. Dertil kommer en lang række shows med kolleger på kryds og tværs og ikke mindst hans ugentlige ”Ny Uges Tale” på nettet i Schøtministeriet”. Michael Schøt var i 2021 og 22 på tour med sit anmelderroste one-man-show “Dæmonkrati”.

Foto: Oliver Stanescu.

Oliver Stanescu slog i 2021 for alvor sit navn fast, med sin optræden til TV2´s Zulu Comedy Galla, og året efter vandt han Zulu Comedy Gallas Talentpris. Oliver har trods sin forholdsvis korte tid i comedy-branchen allerede haft premiere på sit første solo stand-up show ”Kronisk Sjov”, som han netop har turneret med. Oliver har derudover optrådt adskillige gange på Tv2 og Tv2 Zulu, senest i Melvin Kakooza Show, En Stor aften med Simon Talbot og Zulu Open mic i 2021 og 2022.

Derudover var han i år gæstevært hele januar på P3´s Go´ Morgen P3. Døren åbnes kl. 18.00, og udover i døren kan der købes billetter i forsalg på www.basbio.