Tæt på 20.000kr i kassen til børnene i Ø. Brønderslev.

“Vi er super glade for resultatet, både målt på smil og økonomi som gav helt nøjagtigt 19.210,-kr i kassen. Vi havde 80 børn ude og cykle hen over fredagen, så vi er meget tilfredse” fortæller Sanne Williams, Formand i Troldehøjs Venner.

Vi skylder stor tak til Spar købmand Jan Jæger for at sponsere medaljer, hans gavmilde sponsorat gjorde det også muligt for os at indkøbe det store flotte cykelbanner hen over vejen, så ungerne følte det virkeligt var et “rigtigt” cykelløb, et banner der kan genbruges næste gang vi laver cykelløb. Også en stor tak til til Rema 1000 i Østergade, der sponsorerede en flot slikpose til alle ungerne!

Foto: Det flotte cykelbanner indkøbt med hjælp af Jan Jæger – Spar. Foto Tex

Det var en utrolig festlig dag, og det er så fantastisk at se den store opbakning der er til byens børn, både fra deltagerne og fra byen generelt. Nu glæder vi os til at sætte pengene i spil til nye projekter i børnehaven og fritteren. Næste mål er at få etableret en bålhytte i børnehaven, så de kan fortsætte med at lave bål-mad om fredag også i vinterhalvåret, slutter en tilfreds Sanne Williams, formand i Troldehøjs Venner.

Foto: Sparkøbmand Jan Jæger støtter atter flot op om lokalsamfundet. Arkivfoto Tex