Så er sidste omgang i Serie 4 – kreds 50 spillet og spændingen udløst omkring topplaceringerne, Kampene i runde 14, afviklet lørdag d. 22. juni, endte således:

Vestbjerg IF – ØBI: 8 -1.

Her var det tydeligt at Vestbjerg skulle vinde og at ØBI intet havde at spille for. Vestbjerg IF skulle vinde kampen for at gå forbi Tylstrup IF på 2. pladsen i puljen, hvilket de gjorde godt og grundigt.

BI – IF Fremad Nørhalne: 2 – 6.

Her var BI rykket ud af serie 4 og at skulle spille sidste kamp mod det absolutte tophold, gav ikke noget blod på tanden, serien var afgjort.

Tylstrup IF – NUBI: 4 – 0.

Her var Tylstrup IF tvunget til at vinde hvis de skulle holde Vestbjerg IF borte fra den måske oprykningsgivende 2. plads i rækken, den opgave klarede Tylstrup så til UG med en 4 – 0 sejr. Desværre var arbejdet forgæves, da Vestbjerg IF slog ØBI og derfor var 1 point foran Tylstrup IF.

TSI/Stenum – Nørresundby FB: 1 – 3.

Denne kamp kunne have afgjort skæbnen for de to hold og bestemt hvem skulle rykke ud og hvem blev. Men da Nørresundby FB fik 3 UHT (Walk Over) point i sidste runde, så var kampen nu ligegyldig. TSI/Stenum er ude af Serie 4 – Kreds 50 sammen med BI.

Stillingen i Serie 4 – Kreds 50 blev:

  1. IF Fremad Nørhalne, 14 kampe, 33 point
  2. Vestbjerg IF, 14 kampe, 28 point
  3. Tylstrup IF, 14 kampe, 27 point
  4. NUBI, 14 kampe, 21 point
  5. Nørresundby FB, 14 kampe, 17 point
  6. ØBI, 14 kampe, 15 point
  7. TSI/Stenum, 14 kampe 10 point
  8. BI, 14 kampe, 6 point

 

Dermed er der dømt sommerferie for fodbolden i de lokale serier, vi ses i den nye Serie 4 efter ferien!