Fredag og lørdag køres der Nightrace på Padborg Park.
Nightrace er en event som Brønderslev drengen, Nicolai Nygaard Pedersen tidliger har vundet og han sigter på at gentage succesen i weekenden. Hidtil i denne sæson har Birk Motorsport og Nicolai i bil #42 vundet 3 af 5 afdelinger, hvilket giver en samlet førsteplads i kampen om DM Guldet og med to events tilbage i løbskalenderen, drejer det sig om at komme så højt op på vinderskamlen, samt at holde konkurrent, Martin Andersen bag sig, kun 10 point skiller dem i den samlede stilling.

Løbet på Padborg Park hedder således, fordi at specielt sidste Heat køres i mørke og bilerne har efter monteret lys for at overhovedet at kunne se noget.
Nicolai siger: Det er en helt speciel følelse at drøne rundt i mørket med over 200 km i timen, bremsepunkterne synes ikke så meget, så det giver lige lidt ekstra kriller i maven. Men mon ikke det går, det plejer det jo.. Så han er vist klar!

Som sædvanligt kan man streame eventen på Youtube på lørdag: https://www.youtube.com/live/mwDHPYg8khM
Nicolai og Birk Motorsport kører Heat 1 lørdag, cirka kl. 17.30, Heat 2 cirka kl. 20.07 og sidste Heat cirka kl. 21.17. Programmet kan blive forsinket pga afkørsler mm.
Brønderslev Avis ønsker Teamet Knæk & Bræk!