I sommeren 2025 samarbejder de to lokalefødte kunstnere, Liv Vester Larsen og Nanna Rosenfeldt-Olsen sammen med det engelskbaserede Eliot Smith Dance (ESD) om at skabe et nyt tværæstetisk værk, som opføres i Vendsyssel i samarbejde med Åsen Teater i Jerslev og Maskinhallen i Frederikshavn.

“Vi vil skabe et værk med rod i Vendsyssel, hvor kunsten og kreativiteten udfoldes i øjenhøjde. Forud for opførelsen af værket, bor og arbejder vi på Åsen teater og Maskinhallen hvor vi også afholder lyd-, materiale og bevægelses workshops for lokalmiljøet. Elementer fra disse workshops inddrages i værket, som en meget vigtig del af projektet, i musikken, dansen og det visuelle.”

Værket udføres af musiker, lydkunster og komponist Liv Vester Larsen, danserne Olivia Kirk, Yamit Salazar og visuel kunstner Nanna Rosenfeldt-Olsen under ledelse af koreograf Eliot Smith som også agerer kunstnerisk leder sammen med Liv og Nanna. Som et bærende element af værket opføres `dans for mangfoldighed´sammen med lokale deltagere. Der er plads til alle når vi i et trygt fællesskab bevæger os sammen.

DATOER/TILMELDING
Alle workshops og forestillinger er gratis. Husk at tilmelde jer via https://www.eliotsmithdance.com/merging
Maskinhallen, Frederikshavn
Lørdag d. 23/8 kl. 10-14 (lyd- og materiale workshop med Liv og Nanna)
Onsdag d. 27/8 kl. 15-18 (bevægelses workshop med Liv, Yamit og Eliot)
Åsen teater, Jerslev
Fredag d. 29/8 kl. 16-17 (premiere)
Fredag d. 29/8 kl. 20-21 (forestilling)
Lørdag d. 30/8 kl. 11-12 (forestilling)

Vil du også være en del af vores projekt? Læs mere her

https://www.eliotsmithdance.com/merging

Projektet er støttet af Åsen teater, Maskinhallen, Statens Kunstfond, Dansk Artist forbund og William Demant fonden.