24 – 30 maj 2025
Spritbilister
Den 24. maj kort over midnat blev en bilist stoppet i Sæby. Her var der en promille over det tilladte. Det medførte en sigtelse for spirituskørsel. Også i Aalborg blev en spritbilist lørdag aften, d. 24. maj omkring kl. 20.00, sigtet for dette, da promillen oversteg det tilladte.
I Hjørring blev en bilist standset 25. maj ved et-tiden om natten, og vedkommende blev også til en spritbilist, da promillen oversteg den tilladte grænse.
28. maj om aftenen blev en person sigtet for spirituskørsel. Det skete på adresse nær Løkken, hvortil politiet var blevet tilkaldt som følge af et færdselsuheld uden personskade. Bilisten blev anholdt med henblik på at fastslå endelig promille.
Dagen efter, 29. maj om eftermiddagen, blev en bilist ligeledes sigtet for at køre med en promille over den tilladte grænse. Det skete på en adresse i Hjørring. En blodprøve skal fastslå præcis promille.
Et par timer senere samme dag, også i Hjørring, blev endnu en bilist sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand.

Indbrud
Mellem 15. og 25 var der stjålet møbler fra et sommerhus i Tversted. Vinduet var blevet brækket op.
Dagen efter, d. 26. maj, var der indbrud i et sommerhus omkring Løkken. Rudeknusning gav adgang, og der var taget diverse elektronik fra stedet. Spor søgt sikret.
I Lønstrup var der indbrud i et sommerhus. Det blev anmeldt 26. maj, og der var taget et tv fra stedet; også gav rudeknusning adgang.
29. maj var der indbrud i en garage beliggende på en adresse i Aabybro. Herfra blev der stjålet forskelligt værktøj, om end der ikke var fuldt overblik, da patruljen foretog gerningsstedsundersøgelsen. Spor søgt sikret af patruljen. Man var kommet ind ved at afmontere et hegn og bryde taget op; udgang var sket via garageport.