4 – 11 november 2024
Designermøbler stjålet i Hals
Lørdag morgen, da en borger kom hjem til sit hus i Lille Fjordgade i Hals, mødte der ham et trist syn. Indbrudstyve havde nemlig været på besøg, i mens borgeren ikke var hjemme.
De kom ind gennem et vindue i køkkenet, de havde brudt op. Derefter stjal de en lænestol og seks spisebordsstole. Alle fra designermærker. De forlod stedet igen gennem en terrassedør i køkkenet, som stod åben, da borgeren kom hjem. Da politiet ankom til stedet, sikrede de flere spor, der vil blive brudt i efterforskningen.
Har du set noget mellem torsdag og lørdag i Lille Fjordgade i Hals? Kontakt politiet på 114.
Narkokørsel i Nørresundby
Søndag morgen standsede politiet en bilist, der kørte en varebil af Østergade i Nørresundby. Bilisten havde en mistænkelig adfærd, og derfor fik han foretaget en narkotest, der viste, at han var påvirket af kokain. Derfor blev han sigtet og anholdt for at køre narkokørsel.
Falsk ID medfører sigtelse
Natten til lørdag var en 16-årig ung kvinde i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Hun forsøgte at komme ind på en natklub ved at vise et billede af sit pas som ID.
Dørmanden kunne dog se, at den unge kvindes fødselsdag var forfalsket, og derfor ringede han til politiet, der rykkede ud til stedet. Den unge kvinde blev sigtet for dokumentfalsk.
Er du forældre til en under 18, der går i byen?
Både dokument- og personelfalsk kan give en plet på straffeattesten, hvilket kan smide dem bagerst i køen til drømmejobbet, og give dem visumproblemer, hvis de senere skal på udveksling eller arbejde i udlandet i et sabbatår. Derudover straffes personelfalsk med bødestraf og dokumentfalsk.
Tag en åben snak om konsekvenserne, tilbyd at lægge hus til at holde den privatfest, hent dit barn efter gymnasiefesterne og vær åben og forstående.
Musik til ulempe i Hjørring
Lørdag eftermiddag ringede en borger til politiet. Han var nemlig godt træt af sin naboer, og han forklarede, at de havde spillet meget høj i flere timer, og at det skete ofte. Han ville ikke selv kontakte dem, hvorfor en patrulje kørte forbi stedet – et lejlighedskompleks på Nordbovej i Hjørring.
Efter en snak med politiet indvilgede naboerne i at dæmpe sig.