22 – 29 august 2025

Flere tilfælde af spritkørsel i Vendsyssel

Fredag aften, 22. august, blev en bilist standset omkring Sæby. Vedkommende havde ifølge en test en promille over det tilladte, hvorfor der skete sigtelse for spritkørsel.

Søndag d. 24 august tidlig aften, ved halv syv-tiden, modtog en anden bilist samme sigtelse. Det skete på Omfartsvejen omkring Vodskov.

Musik til ulempe

Fra en adresse i Brønderslev indgik lørdag d. 23 august melding om høj musik. Her medførte en telefonisk kontakt dog det ønskede, dæmpning af volumen. Derfor ingen politimæssig udrykning til stedet.

Indbrud i villa

25. august anmeldtes indbrud i en villa beliggende i Vodskov. Fra stedet er der stjålet smykker. Patrulje optog DNA-spor på stedet. Man  var kommet ind via et vindue.

Artikelfoto.

Indbrud i værksted

Fra et værksted beliggende i Hou ved Hals blev der 25. august anmeldt et tilfælde af indbrud. Fra stedet blandt andet stjålet diverse dæksæt samt fælge. Man var kommet ind via bryde låse op, og der sås tegn på færden i hele værkstedet. DNA-spor søgt sikret på stedet.

Indbrud i villa

27. august anmeldtes indbrud i villa i Mosbjerg ved Sindal. Der var stjålet diverse smykker fra adressen.

Indbrud i skurvogn

Fra en skurvogn placeret i Hou ved Hals anmeldtes 27. august indbrud. Fra stedet er der blevet diverse værktøj. Indgang muligvis sket ved opskæring med vinkelsliber.

Indbrud i lade

Fra en lade beliggende i Smidstrup ved Vrå anmeldtes d. 27. august indbrud. Fra stedet er der blevet stjålet en minilæsser – umiddelbart som det eneste.