13 – 26 juni 2026

Hals: Indbrud i garage

Mellem onsdag den 17. og tirsdag den 23. juni blev der begået indbrud i en garage i Hals. En hængelås var skåret op, og fra garagen var der som minimum stjålet en knallert.

Nørresundby: Tyveri af nummerplade

Tirsdag formiddag den 23. juni opdagede en mand i Nørresundby, at hans bil, der holdt parkeret, havde fået afmonteret og stjålet bagerste nummerplade. 

Kan du klare at puste i sommervarmen?

Hirtshals: Tyveri af olie

Mellem tirsdag den 16. juni og mandag den 22. juni blev der stjålet ca. 1.000 liter fyringsolie fra en nedgravet tank på en ejendom i 9850 Hirtshals. 

Aabybro: Lommetyveri

Onsdag den 24. juni kort før middagstid blev en ældre mand fra Aabybro udsat for tyveri. Det anmeldte han til Nordjyllands Politi den 25. juni. Manden havde været ude at handle i et lokalt supermarked, og han havde haft sin tegnebog i baglommen. Den var blevet stjålet under indkøbsturen, og manden havde således mistet både kontanter og betalings-/id-kort.