6 september 2025
Knallerttræf i Skagen.

Mange spritsager ved knallerttræf i Skagen
Lørdag den 6. september, havde knallertentusiaster fra hele landet meldt deres ankomst i Skagen. Det medførte også i den forbindelse et uanmeldt besøg fra politikredsens operative færdselssektion, da det var kommet dem for øre, at flere af deltagere ligefrem påskønnede politiets manglende tilstedeværelse.
”Og da vi inden arrangementet faktisk havde modtaget flere henvendelser om støjende og hurtigt kørende knallerter i netop Skagen, ja, så lå det lige for at planlægge en lidt større indsats,” tilføjer Hjalte Reines.
Trods mange flotte knallerter og glade deltagere til festlighederne i Skagen, så blev de kontrollerende politibetjente – efter henvendelse til de første knallertførere – dog desværre klar over, at disse havde indtaget alkohol i et sådant omfang, at det ikke længere var lovligt for dem at føre deres køretøjer på sikker og betryggende vis. Ved henvendelse til de første knallertfører blev vi dog hurtigt klar over, at disse havde indtaget alkohol i et sådant omfang at det ikke længere var lovligt for dem at fører knallerten sikkert og betryggende. Nordjyllands Politi havde endvidere taget en læge med på selve indsatsen – og denne fik da også hurtigt travlt med blodprøvetagning.
”Ikke mindre end 16 personer fik udtaget blodprøve og blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens §53, dvs. spritkørsel,” opsummerer Hjalte Reines, og han tilføjer:
”Havde vi haft mere mandskab på stedet, er det min opfattelse, at langt flere var blevet sigtet for spirituskørsel.”
Det kan selvfølgelig være en ulempe for gæster og deltagere, at politiet dukker op med sådanne kontroller i forbindelse med festligheder.
”Men vi havde,” eksemplificerer Hjalte Reines, ”udåndingsprøver, der viste helt op til 2,5 promille.”
Derudover havde politiet kort forinden deres ankomst et tilfælde, hvor ejeren af en knallert ’brændte gummi af’, men mistede kontrollen af knallerten, som derfor ramte en forbipasserende kvinde. Hun måtte fragtes til skadestuen til nærmere undersøgelser.
I alt blevet det til 16 sager om spirituskørsel, samt 9 tilfælde af ulovlige knallerter. Det samlede antal sigtelser ved denne kontrol var 54, heraf var der en sag om vanvidskørsel.
Politikommissæren anfører slutteligt, at når politikredsens efterretninger peger på, at politiets tilstedeværelse er påkrævet og nødvendigt, så dukker politiet også op – derfor understreger han, at der naturligvis vil komme mange flere færdselskontroller fremadrettet. ”Det handler om trafiksikkerhed for os alle sammen. Det er derfor, at vi gør det.”

Kilde: Nordjyllands Politi