1 – 6 juni 2025

Brovst: Tyveri af knallert

I Brovst er der fra Skolevej blevet stjålet en lyseblå knallert af mærket PGO Hot50. Tyveriet fandt sted på et tidspunkt mellem kl. 08.00 og 11.30, mandag formiddag.

Hjørring: Overophedet pc gav røgudvikling

Tirsdag formiddag måtte patruljer rykke ud til en anmeldelse om røg fra et to-etagers hus på Ålborgvej i Hjørring. Da patruljen nåede frem, var der ikke røg i syne, men man kunne konstatere, at røgen var kommet fra en computer, der stod til ladning på en sofa. Branden havde slukket sig selv, uden at der var sket spredning.

Artikelfoto.

Tylstrup: Motorcyklist med flere forseelser

Tirsdag aften havde en 51-årig mand stjålet en motorcykel. Han efterkom i første omgang ikke politiets anvisninger om at stoppe, hvilket medførte en sigtelse. Han blev desuden målt til at have ført motorcyklen med en hastighed på 143 km/t. Den 51-årige blev derefter sigtet for at have kørt i frakendelsestiden, samt for at være påvirket af alkohol og narkotika. Han blev anholdt og taget med til blodprøveudtagning til videre bevisførelse i sagen.

Biersted: Ukrudtsbrænder antændte skur

Onsdag over middag havde en ukrudtsbrænder sat ild til et skur, som lå i umiddelbar nærhed af nogle rækkehuse. Brandvæsnet fik slukket branden. Branden fandt sted på Teglværksvej i Biersted.

Brønderslev: Knallertrazzia tirsdag og onsdag

Der blev kontrolleret knallerter i Brønderslev by og omegn i midt ugen, Nordjyllands Politis Operative færdsel var på visit med et par Politi Mc´ere og en civil politibil. Tirsdag blev der antruffet 6 stk. ulovlige køretøjer. Onsdagens fangst er endnu ikke oplyst.